Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristine Bonnevie: «Darwinisme» i vore dages videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morgan, T. H.: Evolution and Genetics. Princeton 1925.
«Darwinisme» i vore dages videnskap.
For den virkelig fremadskridende utvikling av nye for
mer var man imidlertid henvist kun til mutationene; og
disse syntes længe ikke at avgi noget frugtbart grundlag
for en positiv selektion. Dels syntes de ikke at optræ hyp
pig nok, dels gik de meget ofte i retning av abnormiteter,
eller de betød, som «tapsmutationer», ialfald intet virkelig
fremskridt i artenes utvikling.
Paa dette punkt er det imidlertid omslaget er skedd.
Arvelighetstorskningen, som først rettet det avgjørende støt
mot selektionen ved paavisningen av dens manglende evne
til virkelig at skape noget nyt, har nu til gjengjæld bevist, at
grundlaget for al selektion: de retningsløse, alsidige arvelige
variationer i virkeligheten er tilstede i langt høiere grad end
man før har anet. En mangfoldighet av de mutationer man
har hat anledning til at iagtta er vistnok i utpræget grad
ugunstige; og mutantene vilde i den fri natur utvilsomt bukke
under i kampen for tilværelsen. Men man har nu ogsaa
fundet massevis av mutationer, som i og for sig ikke er
skadelige, og som vel kan tjene til grundlag ogsaa for en
positiv selektion.
Det er særlig to former som paa dette punkt har git
værdifulde oplysninger, nemlig den Morganske skoles be
rømte bananflue (Drosophila), og den tyske botaniker E.
Ba urs objekt, blomsterplanten løvemund (Antirrhinum).
Mutationenes alsidighet blir glimrende illustrert
hos bananfluen, hvor man nu kjender 1 ikke mindre end om
trent 400 muterende karakterer. Mutationene kan optræ helt
uavhængig av hverandre og i de forskjelligste retninger; og
alle dele av dyret har været gjenstand for mutation. Hvis
man uten seiv at ha iagttat mutationene, skulde gi en over
sigt over den hele samling av mutanter, vilde man sikkerlig
finde mange som sammen vilde danne tilsynelatende fremad
skridende rækker i utviklingen av en bestemt karakter, f. eks.
alle övergånger i legems- eller øienfarve; man vilde her an
tagelig komme til at tænke paa en retningsbestemt fremad
skridende utvikling, paa samme maate som man ogsaa saa
ofte har ment at kunne paavise tilsvarende rækker ute i na
turen. Men i dette tilfælde har man altsaa fuld sikkerhet for,
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
