Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristine Bonnevie: «Darwinisme» i vore dages videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Darwinisme» i vore dages ’ idenskap.
denfor slegten Antirrhinum mener Baur at kunne fastslaa,
at Darwins lære holder stik, idet artsforskjellen i virkelighe
ten bestaar i en summation av en mængde smaa mutationer.
Det er ingen grund til at anta, at de to her omtalte for
mer med hensyn til sine mutationer er væsentlig forskjellig
fra andre former, seiv om man naturligvis ikke tør være för
rask til at generalisere de hittil vundne resultater; det kan
naturligvis tænkes at forskjellige former kan skille sig fra
hinanden ogsaa med hensyn til stabiliteten av sit gene-kom
pleks. Naar man imidlertid netop hos disse to former har
hat anledning til at iagtta saa mange fler mutationer end hos
andre, maa förklaringen først og fremst søkes i den kjends
.gjerning, at det vel ikke findes andre objekter, som har
været underkastet en tilsvarende baade intensiv og ekstensiv
undersøkelse.
Men seiv om selektionen, i slike alsidige og hyppig op
trædende mutationer vilde ha et rikt virkefelt, og seiv om
forskjellen mellem arter 1 av én og samme slegt kan tinde
en tilstrækkelig forklaring i en selektiv opsummering av mange
smaa mutationer, vil da den samme forklaring kunne
tænkes at strække til, ogsaa nåar det gjælder de større sprang
i dyre- og planteriket? Og vil man gjennem mutationer og
selektion kunne forklare ogsaa det sværeste problem inden
den organiske utvikling, den iøinefaldende korrelation
mellem de forskjellige organer, som i og for sig danner et
saa væsentlig led i organismenes harmoniske utvikling?
Mange forsøk har været gjort paa at trænge ind i de
mysterier disse spørsmaal indebærer. Enkelte resultater före
ligger allerede, som ialfald er tilstrækkelige til at gi os et litet
indblik i utviklingsprocessens merkelige dybder, og i den veksel
virkning som her stadig foregaar, baade mellem organismens
mindste dele indbyrdes, og mellem disse og omverdenen.
Kimplasmaet, et individs genotype, er at opfatte som
et laboratorium hvor en mængde forskjellige stoffer, gener,
i god orden er stillet færdig til bruk. De reaktionsmuligheter
genekomplekset indebærer, angir i og for sig grænsene
for det vordende individs muligheter. Men kun et litet faa-
1 Arts begrep og artsdefinitioner, som for utbygningen av av
stamningslæren naturligvis spiller en væsentlig rolle, er av hensyn til artikke
lens omfang her ikke tat i betragtning.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
