Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Rudolf Steiner. II. Hans lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
Rudolf Steiner.
ved dette har bidradd ikke saa lite til aa nærme vestens og
ostens religiøse tænkning til hverandre.
Hermann Keyserling har i sin Reisedagbok gjort gjældende
at den lære som har været forkyndt indenfor den kristne kirke
om at dette ene jordliv skal være bestemmende for en evig
het i himlenes salighet eller helvedes pinsler, gir en sterkere
aksentuering av livsbetydningen end nogen anden kjendt reli
gion, og at den ved aa gi sine troende en saa sterk sti
mulans har gjort kristendom men til den moralsk set mest
virkningsfulde av alle religioner. Det kan være at han har
ret i dette. Men læren har i vore dager vanskeligere og van
skeligere for aa finde troende; den lar sig nemlig umulig for
ene med tanken om en retfærdig Gud, for de utgangsbetin
gelser menneskene har, er saa alt for haabløst ulike til at
resultaterne i dette korte jordliv kan danne noget retfærdig
grundlag for en uforanderlig evighetsskjæbne. Rent logisk set
synes derfor bare to muligheter aa staa tilbake med nogen
grad av sandsynlighet: enten er der bare ett liv for et men
neske, og da er religionen i bedste fald betydningsløs, eller
forholdet er det at den samme individualitet gjennemløper
en lang række av inkarnationer som forbindes ved ukjendte
mellemliv i andre verdener. Det er troen paa den sidste av
disse muligheter Rudolf Steiner har provet paa aa indforlive i
kristendommen.
Denne del av hans lære er blit møtt med en rent spon
tan tilslutning fra mangfoldige mennesker som er religiøse i
sine anlæg, men som har tænkt saa meget over problemerne
at de har vanskelig eller likefrem umulig for aa tro paa teorien
om det ene jordliv föran skilleveien til himmel og helvede.
En kan derfor kritisere denne Steiners lære saa meget en har
lyst til og saa talentfuldt en evner, en vil ikke kunne negte at
Steiner har fundet uttryk for noget av det dypeste i de
religiøse længsler hos et stort antal av nutidens kristne.
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
