Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Retsvidenskapens metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Samtiden. 1926
Retsvidenskapens metode.
gjør, enten fordi tilfældet ligger inden en lovbestemmelses
grænseomraade eller fordi det falder helt utenfor den gjæl
dende lovgivnings virkefelt.
Astrup Hoel gir seiv ingensomhelst veiledning angaaende
den maate, hvorpaa lösningen av retskonflikter i slike til
fælde skal foregaa. Han henviser til sin «beslutningsmetode»:
avgjørelsen maa træffes ved en viljesakt paa grundlag av en
alsidig vurdering av de foreliggende momenter. Hvad der
skal være avgjørende i de talrike tilfælde, da forskjellige mo
menter trækker i forskjellig retning ved denne vurdering,
sier han overhodet intet om.
Grundfeilen er her igjen, at forfatteren ikke erkjender
retsanvendelsens karakter av en deduktiv tankevirksomhet
paa grundlag av bindende retsnormer.
I virkeligheten kan en løsning av et retsspørsmaal aldrig
akcepteres av et tænkende menneske uten den begrundelse,
som ligger i, at resultatet utledes av en generel betragtning,
som ansees bindende. Seiv ut fra den frieste og mest «mo
derne» retsmetode kan man ikke begrunde et resultat uten
bevisst eller übevisst at utlede det av en eller anden generel
betragtning. Feilen ved den nyere «friretslige» tendens i den
juridiske teori er, at man ikke gjør sig klar denne de rets
logiske tankeoperationers art og ikke forankrer resultaterne i
den gjældende rets bestemmelser.
Kan et resultat ikke naaes ved anvendelse av en positiv
fastslaat retsregel, maa det kunne utledes av en sætning, hvis
anvendelse i andre henseendef er positivt fastslaat, eller som
findes rimelig og ikke strider mot nogen positiv retssætning.
En retsrigtig løsning, som ikke lar sig anskue som anven
delse av en generel sats (av større eller mindre rækkevidde),
er utænkelig. Der kunde tænkes indvendt, at den ideelle løs
ning av en konflikt er den, som hviler paa en hensyntagen
til absolut alle momenter ved tilfældet, saaledes at den regel
som kommer til anvendelse, alene omfatter helt identiske
situationer. Seiv om nu denne betragtning hadde gyldighet,
nåar der spørres om den idealt retfærdige løsning, kan den
ihvertfald ikke gjælde, nåar man søker den løsning av kon
flikten, som er den rette efter en bestemt positiv retsorden.
For en hvilkensomhelst faktisk situation vil nødvendigvis
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
