Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Retsvidenskapens metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retsvidenskapens metode.
generalisation, hvorfra løsningen av den konkrete tvist kan
deduceres. Denne deduktive metode er nødvendig i al rets
tænkning og følges i virkeligheten ikke bare av de bevisste
tilhængere av en konstruktiv eller deduktiv metode. Astrup
Hoel fremhæver A. M. Schweigaard som det uovertrufne
forbillede for norske jurister. Og det er ganske visst saa, at
Schweigaard i sin ungdomsavhandling om retsvidenskapens
tilstand i Tyskland tar avstand fra en konstruktiv retstænk
ning, som alene har rent teoretiske formaal. Men dette for
hindrer ikke, at han i meget stor utstrækning bygger de
praktiske resultater i sin juridiske tænkning netop paa almene
retssætninger. I sin fremstilling av processen trækker han
f. eks. en række slutninger av, at voldgifts-institutet falder
ind under reglerne om kontrakter. En voldgiftskjendelse er
bindende, fordi kontrakter er bindende, spørsmaalet om vold
giftskjendelsen kan eksekveres, falder sammen med spørs
maalet, om man ved kontrakt kan gjøre en ydelse umiddel
bart exigibel, tvil om fortolkningen av voldgiftsavtalen maa
løses efter de almindelige regler om fortolkning av kontrak
ter. (Den norske proces, I, anden utg., side 18—21). Og
under behandlingen av spørsmaalet om retsvirkningerne av
egen tilstaaelse, trækker han en række slutninger av tilstaa
elsens egenskap av en «vedtagelse» (side 400—402).
Naar man saaledes tvinges til at operere med generelle
retssætninger, som ikke er positivt fastslaat i sin fulde ut
strækning, sier det sig seiv, at det har sin interesse at søke
at bringe paa det rene disse sætningers indhold. Ogsaa ved
utforskningen av sedvaneretten hvis forpligtelseskraft like
som lovgivningens er et juridisk postulat er det retsviden
skapens opgave at søke at bestemme rækkevidden av den
generelle retstanke, som, mere eller mindre uklart, har fore
svævet de handlende personer og har git sig utslag i deres
handlemaate.
Jeg har her alene tat op til en forøvrig nødvendigvis
meget kursorisk behandling, hvad der for mig staar som
hovedpunkterne i Astrup Hoels teori. Det er imidlertid ikke
bare retsbegrepet og den konstruktive metode i retstænk
ningen, hans angrep er rettet mot. Han forkaster tillike be
greperne rettighet og retsstrid, söndringen mellem faktum og
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
