Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kj ætters skriftemaal.
med at ville utslette andre minder fra mindre lyse perioder i
landets historie. Men det var virkelig paa slike præmisser,
at der blev ydet rundelige pengebidrag til at gjenreise de
gamle fængselsvægger under helt nye omgivelser.
Direktør Aall paa Folkemuseet gav den saklige begrun
delse, at huset i sig seiv «har stor betydning som en i norske
museer hittil ikke repræsentert overgangsform mellem byg
ningsskikken i by og paa land for et par hundrede aar
siden.» Men det var ikke paa disse præmisser, at stortinget
bevilget 10000 kroner som bidrag til at flytte det lille træ
hus, og det var ikke ut fra dette syn, at en komite av geist
lige med saa navngjetne mænd i spidsen som d’hrr. Hallesby
og Wisløff søkte at skaffe tilveie 25000 kroner. Det heter
i disse herrers andragende om statsbevilgning til husets flyt
ning, at «det vil være et uerstattelig tap, hvis Hauges fængsel,
dette minde om en av vort folks ædleste sønner, skulde spor
løst forsvinde». «Det er et minde, som det altid vil bli en
oplevelse at se, fordi det rummer en stor aandelig værdi.»
Et uerstattelig tap! En stor aandelig værdi! Fattig
maatte i sandhet det land og det folk være, for hvem
disse fængselsvægger ikke lot sig erstatte av større aandelige
værdier.
Men det blev denne hysteriske tankegang, som blev den
seirende.
Det var som «eit kulturhistorisk minne um ein av fedre
landets gjævaste søner», at vedkommende stortingskomites ord
fører Ivar Tveiten (senere Norges kirke- og undervisnings
minister) vilde ha huset bevart, det var «det synlege minne
etter denne merkjelege mannen», vi skulde gjemme paa.
Huset blev i officielle aktstykker døpt «Haugehuset» og der
blev talt bevægede ord om martyrium. Og mot 19 stemmer
gav stortinget bevilgningen paa kulturbudgettet, det samme
budget, hvor der er saa trängt om plads for virkelige kultur
formaal. Hambro kjæmpet dygtig imot, og Christiania by
hadde negtet at gi pengebidrag, men stortinget blev grepet av
idéens storhet.
Tiden famler efter faste holdepunkter. Og i denne sin
famlen klorer folk sig fanatisk fast til fortiden, i smaat som
i stort, dels for som nationale flagellanter (selvpinere) at
svælge i ydmygelser, dels helt motsat for at stive sig op med
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
