Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kjætters skriftemaal.
protestantiske land har vi samtidig begyndt at samle paa
benrelikvier. Det er jo altid et stykke paa vei. Men «Hauge
huset» duger som rystende illustration av fortids haardhændt
het dog svært litet i sammenligning med de torturkamre og
torturredskaper, som vises frem i utlandet. Hvis man laget
en voksfigur i den berømte prædikants lignelse og anbragte
figuren i arrestrummet, vilde det med mere ret kunne kaldes
Haugehuset og ialfald gjøre tjeneste som panoptikon End
om stortinget og hr. Tveiten vilde tænke over den ting?
Det kunde i denne forbindelse være fristende at si nogen
ord om at bevare Gamlehaugen til minde om Christian Mi
chelsen. Men da det egentlige formaal med denne villas over
gang til statseiendom formentlig var at skaffe en kongebolig
paa Vestlandet, ligger affæren forsaavidt utenfor denne ar
tikkels ramme. Der knytter sig ingen historiske minder av
den art til Gamlehaugen, at den har krav paa en pläds i vort
haardt betrængte kulturbudget. Det var fru Michelsen, som
gav huset og dets indredning sit præg nåar bortsees fra
det kabinet, hvor han samlet sine minder fra 1905, gir Gamle
haugen os intet minde av værdi om Christian Michelsen per
sonlig. Der er et skjærende misforhold mellem aarlig at be
vilge 25000 kroner til vedlikehold av Gamlehaugen og de
avslag, som samtidig rammer beskedne andragender om støtte
til levende kulturformaal. Jeg kan forståa den bitterhet, hvor
med arbeiderpressens intelligenteste journalist, advokat Karl
Johanssen, fremhæver «den tossede kultus med en død
mands villa» i motsætning til, at der ikke var plads paa
kulturbudgettet for en aarsbevilgning av 1600 kroner til Ed
vard Diriks:
« Hadde Diriks været bergenser eller maalmand eller talent
løs, hadde naturligvis tingene ligget ganske anderledes an.
Da hadde hr. Johan Ludwig Mowinckel, hr. Tveiten og stor
tingets universitets- og fagskolekomite fundet hverandre i
rørende enighet.»
I mit hjerte vil mindet om Christian Michelsen leve sterkt
og varmt, mindet om manden og hans gjerning. For Gamle
haugen har jeg ingen interesse utover, at det er et vakkert hus
i vakre omgivelser. Og saavidt jeg kjendte Michelsen, laa intet
hans sind fjernere end tanken paa at etablere kostbare minde-
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
