Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
negtelse eller underkjendelse av alt, som foregik i det tids
rum av vor historie, som man til vor egen skam gir øke
navn av «vor fornedrelsestid» eller lignende. Den anden
linjes taktik er mere positiv. Dens maal er at gi vor «stor
hetstid» de størst mulige dimensioner og derpaa overføre
glansen fra denne storhetstid til nutiden som vort retmæssige
arvesølv. Begge linjer arbeider sammen mot en förvanskning
baade av de historiske kjendsgjerninger og av disse paa
staatte kjendsgjerningers betydning for den nulevende slegt.
Hvad nu først den saakaldte «dansketid» angaar, reiser
det spørsmaal sig for den nøkterne tilskuer: Hvad kan vi
vinde paa at optræde som nationale selvplagere og historiske
kværulanter? Er det egentlig nogen glæde for nutids nord
mænd at tro, at den gamle tid med dens ustanselige borger
krige var det eneste lysende tidspunkt i landets historie, mens
unionstiden var bare nedgang og usseldom? Den skildres
jo slik, som om Norge var et hærtat land og styret av
erobrende seierherrer. Var ikke det faktiske forhold dette,
at det var Norges tronfølger, som stadig blev valgt til
dansk konge og at han og hans æt sat paa Norges konge
stol i kraft av den norske arvefølgelov?
Det gjælder vel i Norge som i alverdens andre lande,
at mangt og meget er gaat tilbake paa grund av folkets egen
udygtighet, likegyldighet eller skjødesløshet. Den sandhet
vil vi ikke se i øinene. Alt var her bare landsstyrets
skyld. Var vi da virkelig saa udygtige, saa magtesløse, at
man kunde skalte og valte med Norge aldeles efter forgodt
befindende?
Det er denne ydmygende, men heldigvis usande historie
skrivning, som holder paa at bli dogme. Og da man ikke
kan naa de skyldige paa anden maate, saa skal de henrettes
in effigie ved at deres navne skal utslettes. Fædrenes strids
hingst er blit en kjephest, deres sverd en træsabel eller helst
et penneskaft. Om Fredrikstad blir døpt om til Glaamos,
saa vil dog Gamlebyen staa der med de bygninger og de
volde, som den kongelige grundlægger gav sit navn. Byen
har altid holdt hans navn i ære, og ingen stortingsbeslutning
vil kunne ødelægge det historiske baand, som binder ham
og byen sammen.
Det vilde være sundt for vore chauvinister som ogsaa
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
