Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kjætters skriftemaal.
for dem, som lar sig blænde eller maalbinde av deres færd,
at se litt paa, hvorledes man i andre og større lande ora
gaaes med sine «mørke» historiske minder.
Da Frankrike var beseiret i 1871 og kommunarderne for
en tid hadde overtaket i Paris, var en av deres heltegjerninger
at omstyrte Vendomesøilen, som krones av Napoleon den
førstes statue. Da Frankrike atter hadde reist sig og repu
blikken var befæstet, reiste republikken søilen med keiseren
op igjen. Den følte sig sterk nok og fri nok til at turde
mindes keiserdømmets grundlægger.
Ogsaa Tyskland har avsat keiserdømmet. Men den tyske
republik lar urørt «Sieges-Allé» med de brautende monu
menter fra keisertiden. Johannes V. Jensen skrev nylig i
den forbindelse: «Der er mere frihet, frihet i virkelig for
stand, i en republik, som lar sporene fra en fortid beståa,
traditioner som nu engang er traditioner, end f. eks. det
haleluja, man kjender fra kommunisternes paradis, hvor man
skyndte sig at avbrænde alle de gamle regjeringsformers ydre
tegn, hvorpaa man la folket i en avhængighet, intet enevælde
nogensinde har set maken til. Der gives utbredte naive be
folkningslag, som jublende gaar under slavepisken, blot man
maler deres by rød. Det formelle dogme har en merkværdig,
haabløs magt over sindene; man finder sig i fuldstændig
frihetsberøvelse, bare der hele tiden brøles paa torvet, at
man er kommunist.»
Det er noget av denne kommunistiske metode, som ogsaa
vi anvender. Naar vi bare rosemaler vore byer med gamle
eller nyopfundne navne, saa er det væsentlige besørget.
Men skal vi endelig pynte paa eller fuske med vor
historie, hvorfor da vilkaarlig stanse ved bynavnene?
Det prestevælde, som i lange tider sat som magthaver
i Oslo, var tjener for en religion, som var folket paatvunget
fra oven av, og den reformation, som knækket det og der
med ogsaa for lange tider knækket Oslo, var ikke frugten
av nogen folkebevægelse eller nogen aandelig trang. Den
fandt sted ved kongebud under «danevældet». Altsaa skulde
vi ikke kunne anerkjende den. Skal vi føle os helt natio
nale, maa vi nok tilbake til de tider, da Oslo ifølge pro
fessor Hægstad var «Gudernes lund» med altere for Odin
og Thor.
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
