Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
Det er vemodig. Men det spørsmaal melder sig: Ligger
vört kulturelle standpunkt specielt da paa det historiske
omraade under middels vandstand, sammenlignet med
andre ländes? Den kyndige personalhistoriker, byraachef
C. M. Mun the, reiste nylig spørsmaalet offentlig, og han
kom til det triste resultat, at vi her i Norge synes ganske at
mangle kritisk sans og evne, nåar vi kommer ind paa histo
riens feiter. Foranledningen til hr. Munthes artikkel var, at
forfatteren Hans Aanrud hadde slaat til lyd for, at Viljam
Olsvik burde tildeles doktorgraden honoris causa for sine
fortjenester som Holbergforsker. Hr. Olsviks hovedverk «Lud
vig Holbergs unge dage» fik ved sin fremkomst i 1912 en
likefrem knusende kritik fra sakkyndig hold. Men det har
den fortjeneste om man kan kalde det saa at det like
frem æreskjænder danskerne, og ingen sport er for øieblikket
mere utbredt og mere populær blandt skrivende nordmænd.
Naar jeg læser de kraftsatser, som daglig serveres, mindes
jeg en sandfærdig historie fra Hegels villa i Ordrup. Fru
Hegel hadde naboskapets damer til te, da en nu avdød
norsk forfatter kom paa visit til sin forlægger. Maa jeg byde
Dem en kop te? spurte den elskværdige vertinde. Te? svarte
nordmanden. Jeg vil fanden pine mig ha brændevin! Og
saa slog han i bordet, saa det fine porselæn rystet i de fine
damers rystende hænder.
Slike nationale næveslag i bordet, slik tørst efter at stives
op med kraftige varer er det, som kjendetegner mange norske
indlæg i den diskussion, som kaldes «opgjøret med Dan
mark».
Det vilde føre altfor langt her at gaa ind paa realiteterne
i Grønlandsfeiden og spørsmaalet om en altomfattende vold
giftstraktat. Om begge dele er der og maa det være tillått
at ha forskjellige anskuelser. Men indenfor denne artikkels
ramme ligger at nævne tonen i den førte diskussion og det
selvmotsigende i utenrikspolitiske synsmaater, som derigjen
nem har git sig uttryk.
Norges nationalförsamling var den første i verden, som
uttalte sig for en verdenspolitik, bygget paa fred og voldgift.
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
