Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt.
ved alter og døpefont høitidelig at si ett og mene noget andet.
Mennesker med uhildet sans kalder det tvetydighet og
uvederheftighet.» Striden gaar direkte paa æren løs, om end
kanske ikke paa den enkelte prests ære, saa dog de liberale
presters ære som gruppe og helhet.
En strid av dette slags maa, netop fordi den berører
verdslige og medborgerlige værdier og interesser, bedømmes
og avgjøres med støtte av den almindelige, jevne opfatning
om ret og retskaffenhet. Erfaring peker heller ikke i retning
av, at teologer og teologiske synsmaater paa egen haand kan
bringe en god og fredelig løsning.
Hvis man kunde betragte ikke bare de senere bekjen
delsesskrifter, men ogsaa selve den apostoliske trosbekjendelse,
som «lithurgisk kirkelig arvegods» (uttrykket er hentet fra
«Norsk Kirkeblad» 1925 s. 194), var saken ganske enkel. Den
liturgiske del av gudstjenesten kan jo forrettes like godt og
like vakkert av liberale som av «bekjendelsestro» prester.
Det er imidlertid utvilsomt, efter grundlovens §§ 2 og 16 at
vor norske statskirke er en bekjendelseskirke, som forut
sætter og kræver, at statskirkens prester tror og forkynder
overensstemmende med den evangelisk lutherske bekjendelse.
Trosbekjendelsen er ialfald ikke bare liturgisk arvegods; den
skal tillike være et uttryk for kirkens, prestens og menig
hetens tro. «Vor kirkes faste og blivende særkjende ligger i dens
bekjendelsesskrifter eller saakaldte «symbolske bøker»,» uttaler
Aschehoug (Norges nuværende statsforfatningsret II s. 301).
«Den religion skal i Kongens Riger og Lande alleene til
stædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske
Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis og
den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive
övergiven Avgsburgiske Bekjendelse og Lutheri liden Cathe
chismo.»
Denne bestemmelse i Christian den V’s lovbok (anden
bok andet kapitel) gjælder endnu.
Ser vi nærmere paa disse bekjendelsesskrifter, kan man
ikke fortænke den liberale retning i, at den er kommet i en
viss avstand fra dem. Særlig virker den athanasianske be-
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
