Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt.
1 Sverige har vistnok teologen Linderholm krævet selve tros
bekjendelsen avløst av en ny trosbekjendelse svarende til de
liberales standpunkt. Og baade hos os og i Danmark er der
jo reist krav om at lempe litt paa den sikre og übetingede
form, hvori trosbekjendelsen fremsies under gudstjenesten.
Men saken er ialfald ikke av vore liberale teologer sat helt
paa spidsen. Som grund til at de liberale ikke vil røre ved
bekjendelsesskrifterne er fra bekjendelsestro side ikke helt
elskværdig anført, at «avvikelsen fra den kristne kirkes
grunderkjendelse da vilde være avsløret for det hele land og
deres stilling i vor kirke i høi grad vanskeliggjort.» («Luthersk
Kirketidende» nr. 10 1925.)
En udmerket anledning til at faa fastslaat, hvorvidt
der indenfor vor statskirke virkelig og trods alle be
kjendelsesskrifter er pläds for vore liberale teologer, var
ordinationen av biskop Gleditsch som biskop i 1923. Men
denne anledning blev forsømt. Gjennem formidling av biskop
Støylen var det, som det vil huskes, forut for ordinationen
konstatert, at Gleditsch henholdt sig til sit presteløfte og
vilde forkynde i overensstemmelse med kirkens bekjendelse.
Under disse omstændigheter fandt kirkedepartementet, som
rimelig var, at kirkens ret ikke var traadt for nær ved ordi
nationen. Med fuld ret skrev professor Taranger i «Da
gen» (190, 1923), at utnævnelsen ikke kunde paaberopes som
uttryk for en sedvane, der tilsidesætter den lutherske be
kjendelse. Taranger roste ved samme anledning Støylen,
fordi denne hadde avverget, at Gleditsch’s utnævnelse skulde
bli præjudikat for den liberale retnings anerkjendelse i vor
kirke. Den var tvertom præjudikat for at liberale embeds
kandidater maa godkjendes av en biskop, før de ordineres.
Støylen hadde ikke efter Gleditsch’s uttalelser kunnet negte
at ordinere ham uten at faa Gleditsch «dømt som løgner
og meneder».
Luften er som man ser temmelig lummer i teologernes
rækker. De geistlige synes indbyrdes at være ganske uenig ide
to centrale og indbyrdes sammenhængende spørsmaal, o m
pres terne har nogen særlig tros- og bekjendelses
pligt og hvilken tro og lære de er forpligtet til at be-
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
