Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt.
man i den eiendommelige stilling, at vi som i dogmatisk hen
seende er indifferente og efter vort livssyn eller religiøse op
fatning nærmest sympatiserer med den liberale teologiske
retning har vanskelig for at forståa og billige deres stilling
til presteløfte og bekjendelse. Det er efter vor opfatning iog
for sig meningslöst, at bekjendelsesskrifter, som var et ud
merket uttryk for religiøs tro for aarhundreder tilbake skal
være forpligtende i en tid, hvor religiøs tro og religiøs hen
givelse naturnødvendig har et andet indhold, netop hos de
mest fremskredne, personlig følende og troende mennesker.
Men en bekjendelseskirkes forbandelse er jo netop, at den
binder de mange religiøse liv til bekjendelsesformler og dog
matiske forestillinger, som forlængst er antikvert. For disse
mange betyder den liberale teologi en forstyrrelse i deres
religiøse liv og forestillinger, som de ogsaa under henvisning
til grundlovens § 2 har forlangt sig fritat for.
Det er vistnok blandt de lærde uenighet om, hvorvidt
grundlovens bud om, at «den evangelisk-lutherske religion
förbliver statens offentlige religion», stænger veien for de libe
rale teologer, som her har professor Morgenstiernes
statsretslige autoritet paa sin side overfor universitetslæreren
i kirkeret professor Taranger, som hævder den motsatte
opfatning. Men har man presteløftet for øie og tillike den
apostoliske trosbekjendelse, som presten fremsier for alteret
ved hver høimesse, kommer det ialfald i strid med alminde
lig retsopfatning, hvis ordinand og prest ikke mener og tror
i alt væsentlig det samme som løftet og bekjendelsen efter
sine ord indeholder. Den som avgir presteløfte kan neppe
som dr. Kristian Schjelderup («Hvem Jesus var» s. 114)
si, at «det juridiske spørsmaal, hvorvidt kirken har ret til at
kaste alle dem ut, der fornegter dens bekjendelse», er ham
likegyldig. Netop ved at avgi presteløftet og fremsi bekjen
delsen gjør han det nemlig, som bl. a. eksemplet biskop
Gleditsch viser, praktisk talt umulig for den ortodokse ret
ning at hindre hans ansættelse i statskirkens embeder. Dette
viser det dype moralske og man kan vel si retslige ansvar
ved presteløftet. Den almindelige retsopfatning kan ikke
tolerere, at de moderne teologer, som dr. Schjelderup be
skylder dem for, «blir diplomater, som indhyller sine me
ninger i et hemmelighetsfuldt taakeslør». Er man uenig i
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
