Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odelstingsforhandlinger 1915 s. 1103 fig.
Carl Bonnevie.
ledes vi indenfor den grundlovfæstede statskirke, som det
dog er meget vanskelig at avlive, kan frigjøre os mest
mulig fra dogmetvang og bekjendelsestvang. Her kan storting
og regjering paa vigtige omraader gripe ind og haandhæve
det samfundsmæssige syn som her er gjort gjældende. For
at summere det ganske kort:
Prester nes ordinationsløfte kan ophæves eller
befries for sit dogmatiske indhold. Lover presterne efter
evne at forkynde Jesu kristendom, er dette stort nok
løfte.
Trosbekjendelsen kan som i den schweiziske kirke
utgaa av den forskriftsmæssige høimessegudstjeneste. La
presterne bekjende hvad der kommer dem fra hjertet, men
ikke mere og fremfor alt ingen pligtmæssig bekjendelse. Bi
sk ope r nes disciplinære myndighet til at prøve ordi
nandernes trosstandpunkt før ordinationen bør, hvis den
overhodet er hjemlet og blir anvendt, helt stænges, og gjøres
der her vanskeligheter maa ordination i geistlige embeder
helt kunne avskaffes og utnævnelse til prest eller biskop
være nok.
Kristendomsundervisningen maa lægges paa
historisk sandt grundlag uten dogmatisk tvang for lærerne
eller paatryk overfor barnene. Jeg har seiv i sin tid ved
skolelovens behandling fremlagt forslag i denne retning i stor
tinget,1 likesom jeg har set særlig tyske lærere kræve det
samme.
Ikke noget av disse programkrav rokker ved Jesu kristen
dom, mens det for alles vedkommende kanske kan omtvistes
om de er helt stemmende med grundlovens ord og mening,
fordi de ophæver bekjendelseskirkens tvang, om end be
kjendelseskirken formelt staar urørt.
Men her maa det huskes, at storting og regjering har
bredere ryg og en noget robustere samvittighet, nåar det
gjælder forældet lov og grundlov, end den enkelte prest og
ordinand har og bør ha overfor sit presteløfte.
Kirkestriden gjælder, som jeg foran nævnte, tildels saa
verdslige spørsmaal som retten til at tjene vor statskirke og
indeha vore presteembeder. Og med rette kan stortinget føle
sig temmelig suverænt i slike spørsmaal. Stortingets med-
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
