Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Züchner: Den monarkistiske bevægelse i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Samtiden. 1926.
Den monarkistiske bevægelse i Tyskland.
geistret for keiserens person. Der fandtes officerer av Hinden
burgs type, som ikke kunde fordrage keiserens arroganse, der
var hannoveranere og bayrere, som ikke engang til vilde hjælpe
en preusser til keiserkronen. Saaledes endte Kapp-kuppet
uten resultat, fordi man hverken hadde tilstrækkelige politiske
evner eller maal.
Arbeidernes energiske generalstreik hadde skræmt de re
aktionære og reddet republikken. Men næste gang, om mo
narkisterne ikke lot sig forbløffe paa samme vis hvad saa?
At nedlægge arbeidet er snart gjort, men at sætte livet ind
for et politisk ideal, det er noget ganske andet. Og virkelig
gjørelsen av idealet hadde jo været en skuffelse for mange
socialdemokratiske arbeidere. Jeg er overbevist om, at den
russiske musjik vil kjæmpe som en løve mot tsaristerne, saa
længe den bolsjevikiske agitator kan suggerere ham til at tro,
at tsaren vil ta jorden fra ham, jorden, som bolsjevismen gav
ham. Men en saa haandgripelig idéforbindelse mellem arbei
dernes velfærd og republikkens bestaaen mangler i de tyske
arbeiderkredse.
Den republikanske regjering forstod derfor, at nu kom
alt an paa at skaffe sig en militær magt, som den kunde
bygge paa. Det grønne sikkerhetspoliti (Sipo), som man hadde
oprettet i 1919, hadde ikke vist sig paalidelig under Kapp
kuppet. Man begyndte nu at opdrage mandskapet med politiske
foredrag. Dermed har man hittil faktisk opnaadd noget. Skulde
det atter engang komme til oprør, saa vilde Sipo’et ikke uten
videre stille sig paa de reaktionæres side. Men jeg tviler alli
kevel paa, at det vilde kjæmpe mot dem. Dets officerer til
hører som før inderst inde den anden side. Det vil aldrig
lykkes republikken at drage dem over paa sin.
Hvis republikken hadde raadet over en eneste mand, som
i karakter og begavelse raket op over alle disse smaafolk,
som hittil har styret den, en mand av napoleonsk slag,
saa vilde det kanske ha lykkedes ham at skape sig en ny
officersstand av dygtige, ærgjerrige proletärer, som altid
maatte leve i den bevissthet, at republikkens skjæbne ogsaa
vilde bli deres.
Men nu nøiet man sig med at finde en mand, om hvem
man ialfald visste, at republikkens fiender ikke kunde like
ham, general von Se ekt. I sit ydre er han den vanlige
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
