Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Züchner: Den monarkistiske bevægelse i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den monarkistiske bevægelse i Tyskland.
fiender, som man holdt for skadedyr og fædrelandsforrædere,
blev dømt til døden av «Femegerichten» (opr. en tysk straffe
domstol i middelalderen). Gjerningsmanden blev bestemt
ved lodtrækning blandt medlemmerne. Han maatte utføre
mordet inden en bestemt tid, hvis han ikke selv vilde bli
stillet for den samme domstol. Forræderi inden deres egne
rækker blev straffet med døden. Fra 1918 til 1921 blev over tre
hundrede republikanske politikere myrdet (f. eks. Liebknecht,
Rosa Luxemburg, Landauer, Erzberger, Rathenau (dette mord
blev dog egentlig ikke forøvet som følge av politiske motiver).
Den republikanske regjering visste ganske nøie besked om disse
forhold. Men ikke engang den dag idag vaager den at gripe
energisk ind. Medlemmer av sammensvergelsen sitter over
alt, især i dommerkredse kunde man übestridt iaglta deres
indflydelse ved dommene over de monarkistiske attentatmænd.
Hittil er ikke en eneste monarkist blit dræpt, hverken hem
melig eller efter offentlig dom. Her viser sig den jammerlige
svakhet og mangel paa karakter, som republikkens mænd
lider av. Hver av dem er tilfreds, saalænge ikke turen kommer
til ham seiv. Jeg kjender en meget lærd tysk jøde, hvis
dygtighet og kundskaper sikkert gjør ham mere skikket til
at overta en ministerpost end de fleste ministre i den nu
værende republik. Han har gjentagne gange avslaat at
overta en slik post, fordi han frygtet for sit liv. Strese
manns holdning er typisk for ham og hans kolleger. Til
trods for, at han seiv tilhører et konservativt studenterfor
bund, stillet han sig straks efter revolutionen «paa republik
kens grund». Jeg saa ham for fire aar siden i den tyske
riksdag. Der foregik en debat om forhøielsen av krigsinva
lidernes sultepensioner. Han kom frem paa talerstolen, stak
den ene haand i bukselommen og sa paa et jargon-tysk, som
jeg ellers bare har hørt hos handelsreisende: «Vi vil nu
for engangs skyid tænke mindre paa vört gode hjerte end
paa vor pengepung.» Saa motbydelig sterk som denne mand
her viste sig mot vergeløse ofre for krigen, saa motbydelig
svak var den krypende maate, hvorpaa han behandlet de
hemmelige sammensvergelsers ledere.
Republikkens fiender hadde lært meget siden Kapp-kuppet
i 1920. De forstod, at likesaa vel som man seiv maatte ha
et maal, maatte man ogsaa ha politiske paroler, som kunde
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
