Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland i fortid og nutid.
mot andre folk er engelskmændenes skjold mere rent end
de fleste andre nationers. I Irland er derimot deres saga
plettet av blod og nytteløse mistak. Ikke saa at irerne seiv
er uten skyld. Deres saga er ogsaa præget av mangel paa sam
hold, av kortsyn og uforstand. Erin, som fra skaperens haand
var eslet til at være et av de mest velsignede land paa jor
den, er ved menneskenes egen skyld blit et av de mest van
skjøttede.
For at skjønne dette maa vi mindes at irerne først og
fremst er kelter. Det var en tid da kelterne var den mest
utbredte og mægtigste folkeæt i Europa. Nu er de den
mindste. Kelternes stortid er fra omkring 800—300 f. Kr.
Da bredte de sig, med bronsen og siden med jernet i sin
haand, som en uimotstaaelig strøm fra sit vesle hjem i det
sydlige Tyskland mellem Rhinen og Donau over mest hele
Europa, til Gallien, de Britiske Øer, Pyrenæerhalvøen, Nord
italien, Bøhmen, Ungarn, Balkanhalvøen og helt op til Jylland
i nord og i syd til Lilleasien. Dengang maatte germanerne
trælle under kelterne og yde dem hærfølge, og helt oppe i
Norderlandene raadet i de sidste 500 aarene før Kristus keltisk
kultur. Nu har kelterne i femten hundrede aar maattet tjene
under germanerne, og det blir bare talt keltisk i Irland, Høi
landene i Skotland og paa øen Man, hvor det næsten er ut
død (den goideliske gruppe), og i Wales og Bretagne (den
britiske gruppe). Kelternes stortid blev kort fordi de med
alle sine rike gåver synes at ha manglet evnen til samhold
og selvtugt. Derfor bukket de under først for romerne og
saa for germanerne.
Vi finder alt hos kelterne i oldtiden mange av de samme
drag som hos irerne i nutiden. De styrter sig med døds
foragt i faren. Men de gaar snart træt og skjønner ikke at
nytte ut sine seire. De er stortalende og har en fantasi som
ofte løper av med dem. Nogen keltiske sendemænd kom
engang for at slutte fred med Aleksander den store. De stad
fæstet freden med en ed som vi finder igjen i irske haand
skrifter fra middelalderen: «Om vi ikke holder denne ed, gid
da himmelen maa falde ned og knuse os, gid at jorden maa
aapne sig og sluke os og havet skylle over os». Om kvelden
var det gjestebud i kongehallen. Den unge Aleksander, som
netop var kommet hjem fra en hærfærd mot trakerne, spurte
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
