Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland i fortid og nutid.
Edmund Burke, hvis taler om den nordamerikanske frihets
kamp og den franske revolution hører til perlerne i engelsk
prosa og den dag idag kan læses med utbytte. Ogsaa han
var født i Irland og hadde keltisk blod i sine aarer; han het
egentlig o’Bourke1, paastod hans uvenner.
Det er ikke underlig at irerne tidligere end noget andet
folk nord for Alperne fik en vidunderlig rik og merkelig
digtning. Først og fremst er det heltedigtningen. Den er
ikke som f. eks. Homers digte og Eddakvadene i bundet
stil, men like ens som hos kymrerne i Wales i prosa. Hel
tene i den ældste irske heltedigtning levet ved Kristi tider.
Digtningen seiv er vel en fire-fem hundrede aar yngre og be
gyndte alt tidlig at optegnes. Aldrig har vildskapen, kamp
glæden og de utøilede lidenskaper faat et voldsommere uttryk
end i digtningen av Ulsterhelten Cuchulinn: «Han tok om
sit hode slagets og stridsgnyets stridshjelm. Fra hvert hjørne
av den, fra hver kant av den gjaldet skrik av hundrede helter
i vedholdende hyl, og skrik gjaldet tilbake fra aander og trold,
fra alverne i dalen og djævlene i luften, da han gik for at
øse ut blodet av krigerne.» Alt som syvaars gammel gut
hadde Cuchulinn været i kamp, og da maatte de sætte ham
i tre forskjellige kar med iskoldt vand for at hans raseri
kunde kjøles. Det første kärret blev sprængt av det sydende
vand. I det andre boblet og kokte det. 1 det tredje blev
våndet lunkent.
Jeg kjender ikke i hele verdenslitteraturen nogen digtning
der elskoven som en uimotstaaelig naturmagt er skildret mere
gripende end i fortællingen om Usnechs sønner. Engang
holdt mændene i Ulster gjestebud i Fedlimids hus. Imens
fik hans hustru, som var svanger, fødselsveer. Druiden
Cathbad spaadde at hun skulde føde en datter som skulde
«vække strid og mord mellem vognkjæmperne i Ulster». Da
barnet blev født, var det en pike. Hun blev kaldt Derdriu
og vokste op til den fagreste mø i Erin. Conchobar, den
gamle kongen i Ulster, eslet hende til sig seiv og lot hende
bo langt borte fra folk foråt ingen skulde faa se hende. Men
skjæbnen vilde det anderledes. En dag fik Derdriu se den
unge Noisi, søn av Usnech, mens han var ute paa jagt. Hun
O’ i irske navn er egtl. det irske ord ua «sønnesøn». Mac som brukes
især i skotske navn, betyr «søn».
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
