Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland i fortid og nutid.
den aand som gjennemtrænger den irske kirke i dens stortid
paa 500- og 600-tallet. Den irske kirke la hovedvegten
paa liv, ikke paa lære. Den irske kirkesaga kjender ingen
martyrer eller kjætterforfølgelser, men var gjennemtrængt av
en i sandhet «katolsk aand» som Romerkirken tidlig blev
fremmed for.
De irske klostre blev midtpunktet for et rikt aandelig og
videnskabelig liv. Det opstod navngjetne høiskoler som blev
søkt av studenter endog fra England og Frankerriket. Klas
sisk kultur og aandsdannelse fandt i de mørke aarhundreder
efter folkevandringen sit første tilflugtssted i Irland. Her blev
det studert ikke bare latin, men endog græsk, filosofi, astro
nomi og lægevidenskap. Irerne blev i den tidlige middel
alder germanernes læremestre i aandelig kultur, og flere av
de navnkundigste lærde og filosofer, f. eks. Johannes Scotus
Erigena, som levet ved Karl den skaldedes hof, var irer.
I materiel kultur stod irerne ikke saa høit, om end
kanske ikke lavere end andre folk i Vesteuropa i den tidlige
middelalder. Før vikingetiden fandtes det i Irland bare, eller
rettere, større eller mindre landsbyer som gjerne var vokset
op rundt kongsgaarden. Husene var av tømmer eller vidje
fletning som blev holdt sammen med lerklining. At det ikke
ogsaa som i Frankrike fandtes byer omgit av volde og graver
og faste borger, kom av at øen i aarhundreder hadde levet
i fred. Skibsfart hadde irerne litet av. Den meste handel
med utlandet blev besørget av utlændinger. Især var det fra
gammel tid livlig forbindelse med mundingen av Loire. De
fremmede kjøbmænd kom mest til de store markeder som
fra ældgammel tid blev holdt i forskjellige deler av øen. Dér
møttes folk fra alle kanter. Dér fremsa skaldene sine
kvad, og dér blev det holdt ting og lek.
Irernes ulykke var at de hadde levet saa længe i fred at
de baand som bandt samfundet sammen var løsnet og staten
ikke hadde utviklet sig jevnsides med samfundet. Det er dem
som mener at dette er et racemerke hos irerne og hos kel
terne i det hele. En av de mest ansete nyere engelske histo
rikere, lord Acton, sier saaledes om gallerne: «De har en
historie, men den er ikke deres; deres historie er indvan
drernes .... Kelterne paa disse øer ventet likeledes paa
fremmed indflydelse for at sætte i rørelse de rike skatter som
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
