Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 - Samtiden. 192C.
Irland i fortid og nutid
riker og nybygder i Irland. Det vigtigste var riket i Dublin
som ogsaa Wicklow og Arklow hørte under. Saa var det et
litet rike i Waterford, et i Cork (en forbundsfristat med
jaiier eller lagmænd i spidsen) og et rike i Limerick. En tid
saa det ut som om vikingerne skulde vinde hele øen. Men
i anden halvdel av 900-tallet blev de trængt mere og mere
tilbake, og tilslut blev Dublin et lydrike under Brian med
tilnavnet Borumha («av tributerne») som endog opnaadde
at bli overkonge over Erin og stolt tok titelen «Irernes keiser».
Endda var dog Austmændene, som nordboerne blev
kaldt i Irland, ikke virkelig kuet, men sat rundt paa øen i
sine borger og muromgivne byer og var rike ved handel og
skibsfart. Det trængtes en sidste avgjorende kamp. Længe
blev det rustet paa begge sider, baade av kong Brian og av
Dublinkongen Sigtryg Silkeskjæg. Fra vikingenybygderne
rundt om paa de Britiske Øer, ja endog fra Normandie, Island
og Norge kom det hjælp til Austmændene i Dublin. Lang
fredag 1014 møttes hærene ved Clontarfs fiskerleie straks nord
for Dublin. Kampen varte hele dagen. Det endte med at
vikingerne blev slaat og at næsten alle deres høvdinger faldt.
Men ogsaa Brian faldt, og hans mænd gik svækket ut av
striden. Følgen var at Dublin ikke blev tat, men vedblev at
beståa som et selvstændig rike helt til engelskmændene kom
til Irland. Ogsaa i de andre vikingenybygderne, i Wexford,
Waterford, Cork og Limerick vedblev Austmændene at leve
sit eget liv, staa under sine egne love og tale sit norrøne
maal uten at blande sig synderlig med irerne. De sluttet
sig ikke engang til den irske kirke, men til Romerkirken.
Da Dublinriket efter slaget ved Clontarf gik omcielt over til
kristendommen, blev biskopen dér lydbiskop under erke
biskopen i Canterbury. Følgen av dette var at Brian Borum
has store verk blev gjort til intet. Irland blev ikke samlet,
men fortsatte at være splittet og opstykket. Hadde ikke
vikingernes efterkommere endda paa 1100-tallet sittet i Irland,
vilde neppe Henrik II ha tænkt paa og endda mindre hat
kræfter til at vinde øen. Det var nok en irsk fyrste som
kaldte engelskmændene over til Irland. Men de vendte sig
først mot vikingenybygderne dér. De begynder med i 1169
at ta Waterford og Wexford med stormende haand. I 1170
tar de Dublin og kongen dér, Haaskulv, flygter. Aaret efter
261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
