Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
irerne paa 1500-tallet vilde eller halvvilde? Nei, med samme
ret kunde vi kalde nordmændene paa den tid saa. Irerne
var nemlig et bondesamfund hvor byerne spillet en liten rolle
de fleste var grundlagt av vikingerne eller av de anglo
normanniske erobrere. Dog var ogsaa i Irland nærings
livet tiltat i betydning. Det blev utført klæde, linlærret og
korn til utlandet og Limerick, Cork og Galway var rike byer.
Men nøden hadde lært irerne at være nøisomme. At de
brukte sin gamle dragt som lignet den høiskotske blev i
engelskmændenes øine til at de gik «ganske nakne, bare med
en vid kappe om sig». Aandslivet hadde blomstret hele mid
delalderen gjennem. Endda ved midten av 1400-tallet hører
vi om at kongerne holder store fester som de indbyr alle dig
tere, retslærde, historikere, sagafortællere, musikere og spille
mænd til, og der det møtte mænd fra alle dele av øen. Ja saa
sent som paa 1600-tallet blev det frembragt historiske verker
som vilde gjøre ethvert folk ære. Digtekunsten blev som før
holdt høit i ære og frembragte til trods for al nød og for
følgelse endda paa 1700-tallet merkelige verker.
Men engelskmændenes syn paa irsk kultur gjorde at de
behandlet irerne som vilde, og, som det heter i den store
«Political History of England* (VI, 418), «stængte dem ute fra
velsignelserne ved et civilisert styre* og mente at en ustraffet
kunde slaa dem ihjel. Ut fra dette syn var det ogsaa at da
England under Tudorerne paany fik fredelige tider og folke
mængden paany tok til at vokse, begyndte engelskmændene
at se paa Irland som et land som passende kunde koloniseres
og utnyttes, saa meget mere som irerne haardnakket vedblev
at være katoliker. Jorden blev uten videre tat og git til
engelske nybyggere. Engelskmændene «sparer intet kjøn for
at utrydde indbyggerne», heter det i et offentlig aktstykke.
Følgen av dette var for det første bare at folket blev holdt i en
stadig uro som Ulster var arnestedet for. Hugh o’Neill som
dronning Elisabeth hadde gjort til jarl av Tyrone, søkte med
hjælp fra Spanien i 1598 at gjøre sig uavhængig. Men 5 aar
efter maatte han underkaste sig. Irland var knækket og
undertvunget. Jorden i Ulster blev stykket op og delt ut til
engelske og skotske protestantiske nybyggere. Derry blev git
til borgerne i London, og Londonderry, som det nu het, blir
midtpunktet i den engelsktalende del av Irland. Paa den vis
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
