Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Kildal.
hele 30 pet. av verdens rigdom. Et litet indtryk av landets
eksport faar man ved at høre at eksportværdien bare i det
sidste aar, fra 1924—25, steg med 950 millioner dollars og at
den nu har naadd det svimlende tal av 5 milliarder dollars.
Før den sidste krig skyldte Amerika verden 2 å 2Vs milliard
dollars, mens verden nu skylder Amerika 18 milliarder dol
lars. For 150 aar siden hadde unionen 13 stater i sin midte,
mens der nu er 48 stjerner i det amerikanske flag, en for hver
stat. Flateindholdet er øket fra 900 000 kvadrat-mil til 3 mil
lioner kvadrat-mil.
Denne rivende utvikling, fremgangen i arbeidet for at
erobre helt ut det nye land har ved siden av vaabenlykken
skapt nutidsamerikanerens litt bombastiske selvtillid, hans in
spirerende tro paa at seiren altid ligger bakenfor vanskelig
heterne, hans skraasikre förvissning om at hans land er «the
greatest in the world», og dette har ogsaa bidraget til at gi
Amerikas puls et heftigere, raskere slag og individerne en
stimulans som bringer dem til stadig at leve op mot den
yderste anspændelses grænser. Det er fremtrædende træk i
amerikanerens psykologi denne optimistiske patriotisme, det
selvtillidsfulde initiativ, den inspirerende og stimulerende tro
paa muligheterne og deres utnyttelse. Men disse træk og
mange andre er ikke skapt udelukkende av den materielle
utvikling, de er ogsaa fremgaat av indre aarsaker og maa
søkes forklaret ved et blik paa hvorledes den amerikanske
nation i virkeligheten er sammensat.
Den amerikanske nation er vokset frem ved en høist
eiendommelig sammensælning av meget forskjelligartede folke
elementer. Dette viser sig allerede ved koloniseringsforetagen
derne i den nye verden. Virginia og Ny-Englandsstaterne og
flere andre stater blev oprindelig kolonisert av engelskmæn
dene, i Ny-Nederland, den senere New York stat, satte først
hollænderne sig fast, i Louisiana var franskmændene de
ledende og i Delaware fremstod allerede i begyndeisen av
det 17de aarhundrede et svensk koloniforetagende. Allerede
længe før frihetskrigen var saaledes den amerikanske na
tion isprængt træk fra mange forskjellige og forskjelligartede
folkeslag. Endnu mere merkbart blir dette i landets selv
stændighetstid, særlig i slutten av det 19de og begyndeisen av
det 20de aarhundrede, efteråt den vældige indvandringsstrøm
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>