Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Samtiden. 1926.
Amerikanske karaktertræk.
er begyndt at flyte for alvor. Indtil for nogen faa aar siden
kunde alle som vilde faa komme ind i de Forenede Stater.
Et enkelt aar, i 1907, kom der 1285 000 immigranter ind i
landet. Der er for tiden ikke mindre end 30 millioner men
nesker der, som enten er født utenlands eller av netop ind
vandrede utenlandske forældre. Statistikken for et enkelt aar
(1914) viser at der det aar alene indvandret 251000 syd
italienere, 122000 polakker og 138000 jøder. Fra 1820 til 1921
er der ialt til de Forenede Stater indvandret 3472 million per
soner. Det sier sig seiv at nationens myndigheter maatte se det
som en opgave at faa denne voldsomme befolkningstilvekst
utenfra amerikanisert i størst mulig og hurtigst mulig utstræk
ning. I en forbausende grad er dette ogsaa lykkedes, end
skjønt enkelte nationaliteter holder haardnakket paa sit eget
og stritter imot at bli assimilert. Og vi kan da ogsaa finde
at hver enkelt av disse nationer som har ydet nogen betyde
ligere kontingent til Amerikas folketal har bidraget sit til at
danne den amerikanske folkekarakter som vi kjender den
idag. Derfor er nutidens amerikaner ulik alle andre natio
naliteter. Han forener gammelengelsk puritansk livssyn med
tysk flid og grundighet, irsk humor med skandinavisk dybde,
sydeuropæisk esprit med angelsaksisk værdighet og reserva
tion. Fra den ene og den anden racegruppe henter han noget.
Derfor blir billedet av amerikanerens nationaltræk rikere farve
lagt end et lignende billede av enhver anden nations eien
dommeligheter.
Det underlige er imidlertid at samtidig som hver race
gruppe har sat sit præg paa amerikansk karakter er denne ogsaa
blit tydelig paavirket av myndigheternes bevisste og omhygge
lig organiserte anstrengelser for at opta tilsiget utenfra. Slag
ordet overfor indvandringsspørsmaalet blev «e pluribus unum»,
i den store enhet skulde de mange gaa op. Indvandrerne
skulde læres op til at bli gode, lojale amerikanske borgere,
og myndigheterne utviklet sig efterhaanden til at bli skole
mestere som trak op linjer og fastsatte regler for hvorledes
en egte amerikaner skulde leve, virke, tænke, opføre sig, klæ
sig, indtil de mindste detaljer. Nykommerne var lærvillige
elever, og da det var mange av dem, og stadig nye kom til,
blev det efterhvert til at disse regler blev norm for hvordan
alle landets indbyggere skulde være. Herav kommer det først
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
