Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikanske karaktertræk.
med det. Og den individuelle hensigt med deres omplantning
i ny jordbund kan sikkert inddeles i mange fint adskilte
klasser, men den falder i to hovedgrupper, som er tydelig
markert. Det er gruppen av dem som kom til den nye ver
den av ideelle grunde, og gruppen av dem som kom av rent
materielle aarsaker. De adelige eventyrere fra England som
reiste over i det 17de aarhundrede, fyldt av romantisk ut
færdstrang og med ønsket om at utvide sin suveræns besid
delser, pilegrimsfædrene som i 1620-aarene satte sig fast paa
østkysten og overførte den mægtige puritanske bevægelse til
den anden side av havet, lord Baltimore som i spidsen for
katolske trosfæller slog sig ned i Maryland nogen aar senere,
William Penn og hans kvækere som grundla staten Pennsyl
vania i «broderkjærlighetens aand», disse og mange andre fra
pionertiden var drevet av ideelle bevæggrunde, først og fremst
av trangen til at kunne dyrke sin tro under friere former end
i de gamle samfund. Og helt ned i vore dage finder vi hele
foretagender ledet av lignende ideelle bevæggrunde. Fra vor
egen historie kan nævnes vore første utvandrere som ihvert
fald blev drevet frem av en god del ideel stræben, og endda
senere Ole Bulls idealistiske, men sørgelig upraktiske og tra
giske kolonisationsforetagende Oleana i Pennsylvania. Det
er forøvrig ikke bare i de sammensluttede foretagender vi
kan spore den ideelle träng blandt dem som indvandret til
den nye verden, vi finder det samme ved at etterlyse bevæg
grundene hos dem der indvandret enkeltvis, vistnok hyppigere
i tidligere dage end i nutiden. Amerika lokket dem som fri
hetens land, landet hvor religionsfriheten var fuldstændig,
hvor alle var like og alle mennesker var brødre. I dette
land skulde det bli godt at leve, det skulde bli et velsignet
fristed for den skuffede menneskehet. Utvandringens historie
i de forskjellige stater viser tydelig hvorledes delte har været
utgangspunktet for utallige av dem som søkte Amerikas kyst.
Endda lettere paaviselig er det at følge dem som søkte
over havet av materialistiske aarsaker. Statistikken kommer
tilhjælp her og fortæller hvorledes daarlige tider i Europa
eller et enkelt europæisk land faar utvandringen derfrå til
Amerika til at stige voldsomt. Bygterne om de enorme øko
nomiske muligheter i den nye verden bredte sig med rivende
hurtighet i de gamle statssamfund og aar efter andet vældet
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
