Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Kildal.
egen natur, dels i egenskaper hos andre, og dels i en række
ydre omstændigheter. Men hans tro og hans tanke var idea
listens, og hans kanhænde litt upraktiske idealisme var
det som knækket ham og førte ham ind i den langsomme
død. Wbodrow Wilson er en av idealismens store tragiske
skikkelser i amerikansk historie, ved siden av Abraham Lin
coln den største. Meget av det han hadde tænkt stort og høit
blev kun ord, men over hans liv staar som et varig monu
ment den nationernes liga som engang kanhænde vil komme
til at opfylde helt ut sin skapers skjønne drøm og gjøre krig
mellem verdens nationer til en umulighet.
I krigens historie i Amerika stod ikke Wilson som den
ensomme idealist. Det lykkedes ham at faa nationen med
paa at føre en krig for ideelle formaal. Om der end har
ligget materialistiske hensyn bak, pengeinteresser, industrielle
interesser etc., var det dog stort set Wilsons aand som lyste
over det amerikanske folk i krig. De hadde ingen økonomisk
baktanke de 2 millioner amerikanske soldater som fyldte
skyttergraver i Frankrike, de var ikke børsspekulanter de
100 000 unge yankeer som stupte paa fransk jord. Selve krigs
historiens indledning er karakteristisk for ledelsens aand. Da
general Pershing landet i Frankrike i spidsen for de første
amerikanske tropper, gjaldt hans første besøk den franske
general Lafayettes grav, helten og velgjøreren fra den ameri
kanske frihetskrig. Pershing blottet sit hode ved graven og
uttalte de korte og malende ord: «Lafayette, we are here »
Under og efter fredsslutningen blir motsætningsforholdet
mellem idealisme og materialisme i amerikansk politisk historie
langt mere utpræget. Vi ser det i striden om Nationernes
Forbund og vi ser det i spørsmaalet om krigsgjældens be
taling. I det første spørsmaal staar der to partier skarpt mot
hinanden, det ene for en væsentlig del ledet av idealisme, det
andet av materialisme, det første av altruisme, det andet av
egoisme. Synspunkterne kan løpe litt over i hinanden, men
det er tydelig at begge syn er repræsentert. Likedan i gjælds
spørsmaalet. Idealismen vil vise eftergivenhet overfor de
gjældstyngede europæiske nationer, mens materialismen fordrer
hver cent som er laant, tilbake med renter. Den avgjørelse
administrationen træffer ser ut til at skulle ligge noget nær
midt imellem de to yderligheter, med tilbørlig hensyntagen
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
