Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikanske karaktertræk.
til begge synspunkter. Ogsaa i mange andre politiske spørs
maal gir det idealistiske syn sig tilkjende i amerikansk politik.
Det er nok at minde om den store nedrustningskonferanse
for nogen aar siden som Amerika gav støtet til, først og fremst
tilskyndet av den kjendte senator Borah fra Idaho, og hvor
den daværende utenriksminister Hughes holdt en stor idea
listisk aapningstale.
Ogsaa i en række indrepolitiske saker tinder vi begge
synspunkter repræsentert. Under den aarelange kamp mellem
kapital og arbeide er det lykkedes, tildels fremskyndet av
agitationen fra arbeiderorganisationen American Federation
of Labors side, at faa indført en moderne arbeiderlovgivning.
Paa den anden side er det materialistiske syn, ja dette syns
utvekster, blotlagt i den hensynsløse dannelse av truster og
skapningen av monopoler og i den lette og uhindrede maate
hvorpaa kapitalophobning tinder sted. Pengene har en magt
i Amerika som ikke tilnærmelsesvis i noget andet land, og
de mægtige milliardærer viger ikke tilbake for at bruke magten.
Amerika har faat ord for at være «the almighty dollars» land,
og mange som har skildret det, har ikke været istand til at
se andet og mere end dette ene træk. Men det maa ikke
glemmes at ogsaa i forholdet til kapitalen gjør der sig idea
listiske retninger gjældende. Det er nok at minde om præ
sident Roosevelts energisk sammenbitte kamp mot trustvældel
i aarhundredets begyndelse, og Wilsons tarifpolitik og hans
lykkelige regulering av trust- og monopolvæsenet i 1914. Det
maa ogsaa huskes at Amerikas milliardærer gjennemgaaende
forstaar at opfylde det gamle bud om at «rigdom forpligter».
En Andrew Carnegie skjænket millioner og atter millioner
dollars til reisningen av folkebiblioteker i de engelsktalende
lande, og det var hans fantastiske ønske, som ikke gik i op
fyldelse, at han maatte faa dø fattig. En Rockefeller og mange
andre har git millioner dollars til universiteter og viden
skabelige stiftelser. Man kan indvende at stort set er det
undtagelser, og det maa vel ogsaa indrømmes at det økono
miske liv i Amerika karakteriseres ved en overvældende
materialisme. Men idealismen skjønt den idag kan synes
at komme tilkort er ogsaa her tilstede.
I racespørsmaalet og indvandringsspørsmaalet er det til
dels likedan. I forholdet til negrene strides et brutalt
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
