Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Kildal: Amerikanske karaktertræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikanske karaktertræk.
Det er ikke saa underlig at en europæer viker tilbake for en
gjennemsnitlig amerikansk avis’ aand og tone. Bladet er fyldt
av sensationelle beretningei- om forbrydelser og skandaler,
ting som pressen i Europa har været for moralsk ansvars
bevisst til at by sine læsere. I de sidste aar er rigtignok
aanden og tonen tildels krøpet ind i europæiske blade ogsaa,
endog herhjemme, men den staar allikevel betydelig over den
som benyttes av mange amerikanske aviser. Hvorfor er denne
tone, dette stofvalg og dets behandling saa almindelig derover’?
Fordi publikum vil ha sensationen, og blir ikke avisen kjøpt,
faar den heller ikke avertissementer, og foretagendet vil ikke
kunne gaa. Det blad som i stofvalg og behandlingsmaate
sikrest træffer publikums smak, faar den største utbredelse,
og der er aviser derover som har et oplag av over 2 millioner
eksemplarer. Desværre er det ikke de bedste, de fineste, de
mest eleverte blade som har denne store utbredelse, snarest
tvert om. Men der er ogsaa aviser av en anden art, fore
tagender som kjæmper for en høi maalestok moralsk og
kulturelt og som gir en tro paa at utviklingen allikevel vil
gaa fremover. Baade i avis- og tidsskriftverdenen kan man
merke et bevisst arbeide i de senere aar for at hæve pressens
nivåa.
Det foregaaende korte tversnit gjennem politik, sociale,
økonomiske og religiøse forhold og aandslivet har søkt at
vise hvorledes materialisme og idealisme strides om herre
dømmet i den amerikanske nation idag. Begge disse strøm
ninger kan vel nok sies at staa i forbindelse med de tidligere
omtalte nationaltræk, uniformiteten paa den ene side og de
individualistiske særpræg paa den anden. Man kan si at det
stort set er materialismen som præger uniformiteten, fælles
normen, mens det er idealiteten som gir særprægene deres
liv og farve. Herfrå er det dog undtagelser og det er vist i
det foregaaende hvorledes den idealistiske strømning kan naa
op til overflaten og karakterisere hele folkestemningen over
for enkelte företeelser. Idealiteten kan ofte være rørende
primitiv og naiv, den kan for eksempel et kort øieblik rive
store skårer med i begeistring for et foretagende som Henry
Fords fredsekspedition. Men den har gjerne en oprindelig
og egte karakter som virker umiddelbart sympatisk. Materia
lismen paa den anden side kan ha et brutalt og kynisk ego-
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
