Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Eide: Tradition, klassicisme og byarkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Eide.
tektur indtar en saa svak plads hos dem, og det var dog paa
dette punkt at høiskolen skulde bli en borg i vor arkitekturs
utvikling. Men det kommer nok.
Den arkitektoniske bevægelse som i de senere aar har
været den mest dominerende er en individuel stilretning.
Den var til at begynde med overveiende svenskpaavirket.
De forskjellige bygverker inden denne retning har i grunden
ingen fælles motiver. Det er kravet om at ha ret til enhver
individuel kunstnerisk utfoldelse som særkjender bevægelsen.
Fælles er en udmerket forstaaelse av materialernes behand
ling og en hengivelse i detaljernes utformning.
Ved siden av denne individuelle bevægelse har der gaat,
men i mindre utstrækning, en kollektiv bevægelse, hvis ut
øvere har bygget paa kjendte forbilleder, Begge disse ret
ninger synes nu i de senere aar at fortrænges av den saa
kaldte nyklassicisme.
Naar man iagttar disse arkitektoniske bevægelsers virk
ninger, saa vil man finde en sterk gradsforskjel paa den ut
strækning bebyggelsen paa landet samt villa-arkitektur paa
virkes i motsætning til bebyggelsen i byerne. Man vil iagtta at
bebyggelsen paa landet og ogsaa villabebyggelsen særlig uten
for byerne utvikler sig adskillig mindre avhængig av paavirk
ningerne, mens bygningerne i byerne er gjenstand for de
største svingninger i den arkitektoniske opfatning. Grunden
ligger i dagen. Paa det første omraade bebyggelsen paa
landet og villabebyggelsen er det at arkitekten har faat
de fleste opgaver. Det er her han har lært mest, det er her
han staar høiest og kan utnytte sine kundskaper og arbeide
mest bevisst. Og disse bygninger blir placert ute i naturen
som oftest i egenartet terræng, som kræver hensyntagen og
tildels former opgaven. Desuten er hele vort land som faa
lande sjelden rikt paa gode borgerhuse, som er bygget i tid
ligere dage, og som ikke er at komme forbi som forbilleder.
Der foreligger altsaa paa dette omraade adskillig tradition,
som arkitekten bevisst eller übevisst lar sig paavirke av, og
den er saa sterk at den til en viss grad formaar at begrænse
de utenlandske strømninger.
Men kommer man ind i byerne saa begynder stridig
heterne. Her hvor bygningerne sættes tæt op mot hverandre
springer jo ogsaa tidernes brøst lettere i øinene. Ingen skog,
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
