Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Eide: Tradition, klassicisme og byarkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Eide.
De nationale bygverker hos os finder vi i vore forskjellige
dalfører. I byerne bør man vel endnu la ordet national
arkitektur ligge og nøie sig med andre uttryk. Men for mange
byers vedkommende dækker dog et andet uttryk en be
vægelse. nemlig stedegen arkitektur og det er
ikke litet bare det.
Skal man i byarkitektur fremover til national enhet, saa
maa man nok følge en vei som fører fra og over den tid
ligere stedegne arkitektur. Man maa begynde fra grunden av
og i en sterk fælles opmarsch.
Man bør først og fremst være klar over at vor tid ikke
er nogen arkitektonisk guldålder. Det som vor tid efterlater
sig som store ting blir vistnok ikke de arkitektoniske mindes
merker, langt heller vil de ingeniørmæssige bedrifter, de store
oceandampere, luftskibe o. s. v. mindes som tidsalderens epoke
gjørende indsatser. Man bør vel se sandheten i øinene og
erkjende at tiden fra 1850 stort set har været en forfalds
periode i hvilken de byggende mænd glemte bort det, som
tidligere dannet den kunstneriske basis. Hvad vi har at
gjøre i første række er nu i ydmyghet at betlitte os paa først
at arbeide os opover igjen, lære paany det glemte og atter
forsøke i flok og følge at skape det fælles høiere kultur
nivå a, som uvægerlig er grundlaget for en harmonisk by
arkitektur. Dette nivåa maa være præget av en sterkere
enhetsfølelse og ikke alene staa i pakt med vor egen tid,
men ogsaa i pakt med svundne tider. Fordringen om at
hævde det individuelle i kunstopfatningen maa bøies ind
under respekten for det nedarvede. Uten at bygge paa vor
gamle kultur, opnaar vi ikke den sterke, selvbevisste position,
og det vil da gaa som før de internationale strømninger
som med smaa mellemrum skyller ind over vort land, vil
ikke ta farve av vor kultur, men hitføre omvæltninger, «gjen
nembrud» som tidligere.
Naar dette nivåa omsider er forhaanden, vil enkelt
ydelserne, som bygger paa og er gjennemsyret av dette,
kunne naa det virkelig store og ad aare det helt natio
nale, uten at bryte det harmoniske hele.
Der skal en viss selverkjendelse og fremfor alt en viss
selvbeherskelse til for at indordne sig i en saadan fælles be
vægelse. Enhver vil jo gjerne være sig seiv nok, og en dygtig
310
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
