Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Samtiden. 1926.
Engelske nittiaars-digtere.
ansigtet i sine unge aar. Hubert Crackanthorpe den største
begavelse blandt prosaforfatterne gjorde, syk av livets raa
het og styghet, en ende paa sine dage i unge aar. Digteren
Ernest Dowson døde tre og tredive aar gammel, i 1900. Dig
teren og kritikeren Lionel Johnson døde fem og tredive aar
gammel i 1902. Digteren John Davidson dræpte sig i 1909,
men hadde da allerede overlevet sig seiv i flere aar. Den
amerikanske digter, William Theodore Peters, døde av sult
i Paris. Og den største begavelse av dem alle, digteren og
tegneren Aubrey Beardsley, var bare seks og tyve aar gammel,
da han døde i 1898.
Endnu lever, saa vidt jeg vet, essayisten Max Beerbohm
og likesaa Arthur Symons, tro mot sine idealer og uten sym
pati for H. G. Wells.’ og G. H. Chestertons tid; den har da
heller ikke stor sympati for ham:
The song of beauty and art and love
is simply an utterly stinking song
to double you up and drag you down
and damn your soul alive,
synger Chesterton paa sit vanlige, utsøkte sprog.
Av digtere som ikke hørte til gruppen, men som skrev
ut fra en lignende stemning, lever vistnok A. E. Housman
endnu; han sendte ialfald for et par aar siden ut en ny bok,
en svak gjenklang av den eneste bok han til da hadde utgit,
«A shropshire lad» (1896). Den kvindelige digter som sendte
sine lidenskabelige kjærlighetsdigte ut i eksotisk forklædning
under pseudonymet Laurence Hope, dræpte sig seiv kort efter
aarhundredskiftet i sorgen over sin avdøde mand. En nitti
aarsdigtningens epigon, James Elroy Flecker, som forresten
prøvde at gripe tilbake over Verlaine til de franske parnas
sianere, blev ikke gammel, han døde i sit en og tredivte aar
i 1915.
Hvad er det nu av nittiaarsdigtningen som lever? Den
skapte ingen stor engelsk roman hvis man ikke vil regne
Thomas Hardys «Tess of the dTJrbervilles» og «Jude the
obscure» for nittiaarsdigtning, hvad der jo ellers godt lar sig
gjøre. Heller ikke skapte den noget levedygtig drama
skjønt John Davidson skrev flere skuespil. Men det engelske
teater var ialfald i nittiaarene helt og holdent paa hænder
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
