Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere - Poetisk trosbekjendelse. Efter A. E. Housman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i maaneskin eller kattekonsert.
nåar de lever endnu hver moders sjæl?
da faar verden en bedre lét.
Charles Kent.
Skal slikt kaldes venskap? Er det værdt
at rime vennerne dine ihjel
Hvorfor hænger du med hodet og sturer saa trutt?
La os faa en stub at danse efter, gut!»
«Er det saa, det er danse I vil,
da strækker ikke poesien til.
Hvorfor er Burton ved Trent blit bygget?
Mangen en peer av England har brygget
en gladere drik end Kastales vand.
Hvad er det I avler humle for, mand?
Malt er bedre end Milton til
at forsone folk med skjæbnens spil.
Ale, ser du, ale er det just du trænger,
hvis du er ræd for at tænke længer.
Har du dypt nok i tinkruset set,
Det er hyggelig nok, saalænge det varer.
Men nåar det er slut, ja hvad da, karer?
Jeg har seiv været til Ludlow marken
og mistet slipset mit etsteds i parken,
men faaet med noen helflasker ludlow-øl hjem
og kommet mig saan omtrent halvveis frem,
og syntes at verden var bra som den var,
og jeg seiv en allerhelvedes kar;
og jeg laa der i møkken og glemte sorgen,
til graalyset vækket mig næste morgen.
Men da var det ingen sak at bedyre
Verden var like saa vrang som før,
og jeg var mig seiv og var lortet og mør,
og fik pelle mig hjem og ta rukuen fat
dér jeg slåp den forrige nat.
Og siden verden er som den er
med liten glæde og mye besvær,
og lykken er uviss, men ulykken finder
tilgaards, saa sikkert som solen skinner,
at det var slut paa eventyret.
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
