Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere - Mir Khan og Aziz. Efter Laurence Hope
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi du feier dine fiender undav
Engelske nittiaars-digtere.
Og nåar de knækker arme og ben paa mig,
da skal jeg finde fred i tanken paa,
at du er tryg i borgen langt derborte
blandt dem som loven gir dig ret at elske.
Hvor jeg har misundt dem de ting de gjorde,
kvinderne som fik lov at elske dig!
Misundt hænderne med ædelstenene
som hadde lov at leke med haaret dit,
og de smaa tændene som fik bite dig
i skuldren —Jeg var bare en ting for dig
og maatte re op leiet, glatte teppet
Jeg minds, jeg engang prøvde varme mig
og krøp tæt indtil væggen av teltet dit
(du vilde ha tilgit, saa koldt det var den natten)
og hørte hun talte, hun som laa hos dig
og sa: «Det er ikke for din skjønhets skyld
at jeg begjærer dig, men for dit ry,
som høstblaast løvet,» — og du svarte: «Kjære,
er du saa viss paa det? Du hadde kanske
begjært mig og elsket mig, om jeg var styg,
styg som den stakkars slaven min, Aziz?»
Ja, sandelig, stakkars! Jeg hørte ikke mer,
men sat og grøsset i pelsen der i sneen,
ikke av kulden, men av et iskoldt sting
i hjertet som vil isne til jeg dør.
Blir pinslerne imorgen værre mon
end minderne som aldrig slipper mig?
Det gloende jernet, staalet i mit kjød
Ja, nåar de tar mig ut, der under muren,
da vil jeg staa der og se aasene rødme
og vite: bak den violette kammen
der vaakner du, saa stolt og stor og vakker,
tryg iblandt dine og uten tanke alt
paa mig — ja mig som gik og smuldret bort,
men nu flammer op i dødens brand. Mir Khan
er ogsaa gåver ifrå dig, du kjære!
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
