Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere - Herodias’ døtre danser. Efter Arthur Symons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERODIAS’ DØTRE DANSER.
Efter Arthur Symons.
Herodias’ døtre; hver av dem
at de slaar Guds utsendinger ihjel.
Charles Kent.
Mon det er rosens bleke blad som drysser?
Jeg hører gjennem stilheten en lyd,
nærmere end mit eget hjerteslag,
som sus av vinden i et rosenbed.
Jeg ser en blek og luftig mængde, blåast
omkring i luften, som om røkelse
fortættet sig til levende liv i skyggen.
Og gjennem skyggen ser jeg hvite føtter
av mange kvinder, dansende, og i haanden
holder de Nu ser jeg at det er
bærer et tungt, kunstferdig drevet fat
og smiler, for hun trykker mot sit hjerte
i hemlighet den hvileløse pande
av en som aldrig døper nogen mer,
og smiler saa uskyldig som hun bar
en rød, frisk opskaaren melon paa fatet.
For de er taapelige og vet ikke
Der er Salome. Hun er et ungt, slankt træ
og svaier i vindene med spinkle grener,
og løvet rasler for de lette vindpust,
slik høres det, nåar hendes haarpragt røres.
De smale føtter er vokset fast til jorden,
men nåar det tunge vindpust kommer, vaakner
hun op til liv, i hele hendes legem
bæver det, ut til hendes fingerspidser.
De to smaa bryster reiser sig, som svarte
de paa et vink, og kroppen skjælver. Forover
bøier hun sig, som fulgte hun nogen, øinene
svømmer vidaapne, læberne søker; nu
bøier hun sig tilbake og læberne
er vaate og halvaapne og øienvipperne
møtes. Og lik smaa bjelder ringer de,
guldmynterne om hendes myke liv.
Guldankelringene klirrer kort, og tier.
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
