Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere - Herodias’ døtre danser. Efter Arthur Symons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De danser,
for de er fienden fra evighet.
De vet ikke, at paa verdens grønne slette
Engelske nittiaars-digtere.
Tvillingtopaserne som sov saa længe,
gjemt mellem hendes bryster, aapner sig;
armringene av guid har blandet sig
med det utskaarne elfenben om hendes haandled
som hænger slappe ned. Herodias smiler;
men kong Herodes’ gråa ansigt visner
som om det blev til aske; tungen prøver
forgjæves at fugte de evig tørste læber,
og ringene paa de rynkede fingre slaar
ring imot ring mellem hans knær. Men hun,
Salome, glemmer alt for bølgegangen
av dansen i sit blod, som overmodig
roper om noget fremmed, vildt, som vaakner.
Og kong Herodes glemmer alting, glemmer
at han er vis og gammel, hører ikke
det tunge sverd som skraper over gulvet
idet Herodias vinker høvedsmanden
Herodias’ døtre, danser evig
og deres hvite føtter hviler ikke.
Og altid nåar de danser, falder der
en mands hode falder for deres skyld.
Ikke saa at de ønsker nogens død,
at de er onde og kræver blod. Ak nei,
de kræver elskov blot og mænds begjær.
Og de er fienden fra evighet.
De vet at deres svakhet gjør dem skjønne
for mandens medynks skyld; ti han er svak.
At ynke kvinder er en daarlig gjerning;
hun hevner hver din tåare paa dig seiv,
hun vil at ingen mand skal ynke hende.
Men en av disse elskeliges elskov
er gift, mer søt end søvnens vin ved midnat:
Døden eller sorger værre end døden
eller den glemsel, hvori sjælen drukner,
er lægedom for den, men andet ikke:
som staar bak kongen, frem til dem.
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
