Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. III. Linjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1905.
det rene at vi vilde faa følge med samlingspartiets store
flertal.
Endda stod imidlertid den sidste kamp tilbake. Venstre
partiet stod ganske rigtig samlet om en hurtig aktion, men
vilde sin fortid indtil bokstaven tro gaa frem ad «be
slutningslinjen». I samlingspartiet var vi nu enige om at det
ikke vilde være forsvarlig at vælge andet end lovlinjen. Det
saa ut, som om alt skulde briste herpaa. Jeg har sjelden
følt mig saa nedtrykt som om aftenen den 4de mars. Skulde
stortinget virkelig vise sig ute av stand til enhver handling?
Skulde vi saa litet kunne fylde vor stilling, saa litet svare til
folkets enstemmige krav, at intet blev gjort? at Sveriges
haanlige behandling av os blev uten ethvert svar? Jeg hu
sker jeg traf den kveld i stortingsbygningen tilfældigvis
Abraham Berge. Og jeg besvor ham at sætte sin indflydelse
ind, han, en av Venstres mest fremskutte mænd, partiets
gamle generalsekretær, maatte dog kunne utrette noget! Men
han var like ulykkelig som jeg. Han forstod hele vort ræ
sonnement, han skjønte hvorfor vi fandt at maatte stille os
slik, men han hadde gjort alt hvad han kunde, han hadde
intetsomhelst kunnet utrette.
Saa kom imidlertid i løpet av søndagen den ste mars
omslaget indenfor Venstre. Det blev sagt at det var Arctander
og Berner som hadde fundet en utvei som kunde føre Ven
stre over paa «lovveien». Visst er det at mandag morgen
forelaa fra Venstre en betingelsesvis tilslutning til lovlinjen.
Og betingelserne var ikke anderledes end at vi i det væsent
lige meget vel kunde akceptere dem, om det end kostet
nogen møie at faa et par av vore medlemmer i specialkomi
teen til at gaa med paa dem. Resultatet blev da det «grund
lag for den videre behandling av konsulatsaken», som special
komiteen endnu om aftenen den samme dag (6te mars)
offentliggjorde, og som blev platformen for Michelsens regje
ring og for hele aarets aktion. Av komiteens 19 medlemmer
hadde sluttelig kun tre høiremænd dissentert, 1 som til
hænger av den lange lovlinje, 2 fordi de principalt vilde ha
et generalopgjør av hele vort unionsforhold.
Men det kan spørres: Hvorfor stod Venstre og samlingspar
tiet til del sidste saa steilt mot hinanden? Kunde det være av
saadan betydning, om man fulgte den ene eller den anden vei?
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
