Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Hansen: Kemisk krig og Norges forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kemisk krig og Norges forsvar.
at de kemiske kampmidler efter krigen har fundet sine bedste
talsmænd blandt de nationer som under krigen sterkest for
dømte bruken av dem.
Set fra et militært synspunkt danner de kemiske kamp
midler et naturlig led i utviklingen av kampmidlerne i almin
delighet.
Under verdenskrigens første del viste det sig nemlig mulig
at sætte sig fast i terrænget og befæste sig der tiltrods for den
mest intense beskytning med gevær- og artilleriild.
Skytevaabnenes virkning, rækkevidde og hurtigskytende
evne var utnyttet til det yderste, men frontene stivnet allike
vel til. Da kom de kemiske krigsmidler. De tunge kamp
gaser trængte ind overalt, de bragte motstanderne ut av sine
dækninger saa at man atter kunde opnaa virkning med skyte
vaabnene, og de tvang motstanderne til at bære komplicerte
beskyttelsesmidler som i sterk grad hindret deres bevægelses
frihet og kampevne. Desuten blev ved hyppig veksling av
kemiske stoffer motstanderens moral svækket. Hans angst
for nye kampstoffer med ukjendte egenskaper blev stadig
vedlikeholdt.
Ententenationerne betegnet disse nye kampmidler som
barbariske og inhumane.
Det virker derfor overraskende at alle de krigførende
nationers fagfolk efter krigen er enige om, at de kemiske
vaaben er de mest humane vaaben som man kjender.
Man kan vanskelig betegne noget kampmiddel, hvis hen
sigt det er at sætte motstanderen ut av kampdygtig stand,
som humant. Men en sammenligning mellem de forskjellige
moderne vaabens virkninger vil unegtelig falde ut til de ke
miske vaabens fordel.
De lemlæster ikke slik som de fleste andre vaaben.
Enten dræper de, eller ogsaa forsvinder deres virkning helt
efter nogen tids forløp. Og de lidelser som de frembringer
er ikke større end for de øvrige vaaben.
De talrike statistiske oplysninger som foreligger fra de
krigførende nationer paa begge sider viser, at dødeligheten
for gasforgiftede, efteråt tropperne fik beskyttelsesmidler, var
2—3 pet., mens den var 20—30 pet. for dem som var rammet
av andre vaaben.
Der igangsæltes nu i de Forenede Stater en systematisk
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
