Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Olberg: Den russiske bonderevolution - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den følgende tid forværredes tilstanden uhyre.
Samtidig tiltok agrarbefolkningen. Bare en liten del av denne
tilvekst kunde optages i industrien. For denne næringsgren
utviklet sig i et meget langsomt tempo, fordi
avsætningsmarkedet, just denne forarmede bondestand, ikke var
kjøpedygtig. Derved blev tilveksten hovedsagelig henvist til
landbruket. Som følge herav blev bønderne tvunget til at bygsle
stadig mere jord. Og jo større etterspørselen efter jord blev,
des større blev bygselavgiften. For at kunne opfylde de store
forpligtelser søkte bonden ganske naturlig at opnaa den
største avkastning med de primitiveste metoder for ekstensivt
jordbruk: han nedsatte derved den dyrkede jords
avkastningsevne. Denne, nationaløkonomisk set, irrationelle
fremgangsmaate blev i høi grad befordret av de kortsigtige
bygselkontrakter. Under disse vilkaar hadde bonden hverken
interesse av at sørge for den bygslede jords fremtidige
produktionsevne eller videre kapital at sætte ind paa det, hvilket
danner betingelsen for en høi produktion. Men like saa
litet saa godseieren nogen opfordring til at gaa over til
høiere, mere rationelle driftsmetoder, for de stadig stigende
bygselavgifter bragte ham allikevel større indtægter. Ogsaa i
landsbyen var den menneskelige arbeidskraft saa billig, at
det vilde været forholdsvis urentabelt at erstatte den med
maskiner. Slik blev landbonæringen planmæssig utpint.
Følgen av denne utvikling var en heftig agrarkrise, som
i begyndeisen av dette aarhundrede rystet store dele av
Rusland. Overbefolkningen og den økende elendighet inden
vide lag i bondestanden tok form av akute problemer for
hele nationaløkonomien. Hungersnød blev et vanlig
fænomen i Europas kornkammer. Nogen tal vil anskueliggjøre
denne paastand: Siden 90-aarene var staten nødt til at
bevilge store tilskud til de hungrende bønder, og i aarene
1891—1900 beløp disse utgifter sig til gjennemsnitlig 19 millioner
rubler; i aarene 1901—1905 til 23 millioner rubler aarlig; i
aarene 1906—1907 til ca. 125 millioner rubler pr. aar.
Under disse omstændigheter var det intet under, at
misnøien bredte sig videre og videre paa landsbygden. I 1901
kom det til bondeoprør i Gurien (Kaukasus), i 1902 i
guvernementerne Poltava og Charkoff (Ukraine).
Under trykket av den offentlige mening og av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
