Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristofer Visted: Den historiske Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristofer Visted.
av djævelen i landsbyen Kimlich en halv mil fra Wittenberg
i nærvær av nogen magistre, baccalaureer og studenter.
Dette er altsammen ondskapsfuldt og gutteagtig opspind og
løgn.
Han var født paa en flekke Knittlingen, som ligger i Wurt
temberg ved den pfalziske grænse. Var en tid skolemester
under Franz von Sickingen ved Kreuznach; derfrå maatte
han løpe sin vei paa grund av begaat utugt. For derefter
med sin djævel omkring i landene, studerte den sorte kunst
paa høiskolen i Krakow; kom til Wittenberg og blev taalt
der en tid, indtil det gik for vidt, saa man vilde sætte ham
i fængsel; men da kom han sig væk. Han hadde hverken
hus eller gaard i Wittenberg eller andet steds, hadde ingen
steds hjemme, levde som en vagabond, var en snylter, spiste,
dråk og ernærte sig ved gjøgleri. Hvorledes kunde han ha
hus og gaard i «Scheergasse» ved den ytre port, da der ingen
forstad har været og derfor heller ingen ytre port? Heller
ikke har det været nogen «Scheergasse» der.
At man ved et saadant universitet skulde ha gjort en
saadan, som Melanchton pleide kalde «et skitthus for mange
djævler», til magister end si til doctor theologiæ, som vilde
være denne grad og ærestitel til evig skjændsel og skamplet,
hvem tror paa det?
Han er blit kvalt av djævelen i en landsby i Wurttem
berg, ikke ved Wittenberg i Kimlich, da der ingen landsby
findes av det navn. Ti efteråt han var draget derfrå for at
fri sig for fangenskap, turde han aldrig komme tilbake til
Wittenberg igjen.
Det andet sludder, løgn og djævelskap i boken lar jeg
urørt. Men dette har jeg bemerket, fordi det har krænket
og bedrøvet mig som mange andre ærlige folk, at den vel
fortjente og berømmelige skole, de salige mænd Luther og
Melanchton og andre paa denne maate er blit skjændet;
ogsaa derfor at jeg seiv har studert der, paa hvilken tid denne
trollmand endnu var i manges erindring.»
En anden, men stiltiende grund til Lercheimers protest
har vel ogsaa været den, at han har ærgret sig over at se hvor
ledes forfatteren av dette makverk ugenert hadde forsynt sig
av hans egen bok, hvis første utgave kom i 1585, og uten
videre indlemmet de derværende Faust-anekdoter i sin bok.
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
