Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristofer Visted: Den historiske Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristofer Visted.
Joakim Camerarius, i 1536 henvender sig til en anset
raadsherre i Wiirzburg, som stod i forbindelse med Faust og
var hans beundrer og beskytter, for at faa vite Fausfs mening
om utfaldet av krigen mellem Karl V og Frans I.
Hvor høit Fausfs stjerne har staat i denne tid fremgaar
ogsaa derav, at han blev raadspurt angaaende et planlagt
koloniseringsforetagende i Venezuela i 1534. Blandt hans
velyndere i disse aar nævnes ogsaa erkebiskop Hermann av
Wied, hvis læremester i magi han var.
Næste gang Faust nævnes i samtidige kilder, i 1539, om
tales han som nylig død. En fremragende læge, Filip Be
gå r di, gir i en i delte aar utgit bok en skildring av Fausfs
person og virksomhet som er velgjørende fri for overtroisk
utsmykning. Han omtaler Fausfs reiser vidt og bredt i riket
og skildrer ham som en charlatan som ikke alene optraadte
som læge, men ogsaa var en berømt trollmand som utførte
chiromanti (læsning i haanden), nigromanti («svartekunst»)
og krystalvision (speiding i tryllespeil). Han nævner og
saa den storskrytende titel, hvorunder han yndet at op
træde, nemlig «filosofernes filosof». Videre skildres han som
den der lokket penger ut av godtfolks lommer og stadig
maatte ta flugten for at unddrage sig sine forpligtelser.
Efterretningerne om Fausfs forfærdelige død er alle paa
virket av den almindelige opfatning, som han ogsaa seiv hadde
bibragt folk, at han stod i forbund med djævelen. Det for
tælles flere gånger, at han pleide kalde djævelen sin «svoger».
Hvor ugenert og humoristisk han til dagligdags behandle!
dette forhold, fremgaar av følgende historie. Da han engang
traf en mand som hadde mørk hudfarve og sort skjeg, sa
han til ham: «Sandelig, jeg trodde du var min svoger, min
søsters mand; jeg saa derfor efter paa føtterne dine, om der
skulde stikke frem lange og krumme klør.»
Det spørsmaal melder sig uvilkaarlig, hvorvidt Faust seiv
kan ha trodd paa sin pakt med djævelen, eller om han kanske
bare har spekulert i folks overtro. Han har sikkert i dette
kapitel som i alle andre været et egte barn av sin tid. Det fald t
dengang ingen ind at tvile paa en personlig djævel; og en kon
sekvens av tidens djævletro, som samtiden drog fuldt ut, var det,
at hvis man vilde opnaa noget som man ikke kunde erhverve
ved Guds hjælp, kunde man bare slutte kontrakt med djævelen;
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
