- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtredivte aargang. 1926 /
404

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Colonel House og præsident Wilson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S. C. Hammer.
«henvende sig direkte til principalerne». Uttrykt i et mere
diplomatisk sprog vil dette si, at House finder tiden inde til
at foreta en ny fredsreise til Europa, navnlig for at sondere
stemningen i London og Berlin. Wilson som har samme
sterke tro paa denne reise som paa den forrige er henrykt
over at House kommer avsted; men det alvorlige formaal
med reisen er allikevel ikke istand til at avtvinge ham en
eneste positiv uttalelse.
En av de sidste aftener før avreisen, da de er sammen
til middag helt privat, og House venter en samtale om «de
vigtige atfærer vi hadde for os» overrasker præsidenten ham
ved at være optat med at læse Gardiners essays. Ved en senere
leilighet før avskeden erklærer præsidenten meget enkelt: «Vi
to har ikke noget at snakke med hinanden om av den grund
at vi er av samme opfatning, og det er derfor unødvendig at
gaa i detaljer med Dem.» Uttaleisen som er betegnende for
Wilson i hans forhold til House fylder den anden med en
selvfølelse, som gjør ham tiliidsfuld, og til avsked spør House
om Wilson skulde ha lyst til at komme til Europa og indta
forsætet ved fredsforhandlingerne hvis han mottok en ind
bydelse i den retning. Wilson er henrykt, bl. a. fordi det er
hans opfatning, at det amerikanske folk vilde ønske en slik
reise. Som bekjendt gik det helt anderledes. Tyskernes
torpedering av Lusitania 7de mai 1915 midt under Houses
fredsreise ødela alle muligheter for en mindelig ordning mel
lem England og Tyskland paa basis av de to hovedpunkter
erstatning til Belgien fra tysk side og almindelig avvæbning;
isteden reiste sig nu spørsmaalet om Amerikas indtrædelse i
krigen paa de alliertes side. Eller som House uttrykker det
fjorten dage senere: «Jeg er kommet til den slutning, at
krigen er uundgaaelig.»
Men denne gang indtar Wilson et helt andet standpunkt
og gjennem Lusitania-noterne til Tyskland og en række andre
dokumenter av lignende art, deriblandt noterne vedkom
mende sænkningen av passagerskibet Arabic, dokumenterer
han ut igjennem de sidste tre fjerdeparter av 1915, hvad han
hadde erklært i en tale i Philadelphia nogen dage efter
Lusitania-katastrofen, «at der er noget som heter at være for
stolt til at gaa i kamp». Det var en uttalelse, som hadde
som sin naturlige konsekvens en fortsat uforberedthet fra
404

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:35:08 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1926/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free