Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Werenskiold: Grønlandssaken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grønlandssaken.
der ikke foreligger andre tvingende grunde, faar man la over
enskomster beståa, som man har fundet sig i uten at mukke
i over 100 aar. Engang maa det bli slut. Da bøhmerne
rykket ind i Ungarn og besatte Pressburg, sa en tjekkisk
politiker: «Endelig har vi hevnet den uret, som overgik os
efter slaget ved Det Hvite Berg.» Det var tre hundrede aar i
forveien! Skal vi takke Vorherre for at vi ikke er som disse
mennesker?
Vore økonomiske interesser paa Vestgrønland er ikke
gamle. For et par aar siden begyndte nordmændene at fiske
paa bankerne utenfor vestkysten; det er da ikke mere end
rimelig, at de vil ha anledning til at gaa i havn og fylde vand.
Nu har landet været underlagt monopolhandelen i lange tider,
for statens regning siden 1776, og adgangen har været stængt,
blandt andet av hensyn til alkoholforbudet. At denne for
anstaltning er ment at være til gavn for grønlænderne, kan
ikke bestrides. Noget hensyn bør man ta til dem ogsaa.
Danskerne kan da ikke godt aapne havner for nordmændene
uten at slippe ind amerikanere, engelskmænd o. s. v. ; men
eftersom det norske fiske tiltar i betydning, blir danskerne
nødt til at indrømme fartøierne ret til at søke havn flere og
flere steder. Det vil si, hvis ikke forholdet mellem Danmark
og Norge blir altfor forbitret.
Danskerne forstaar ikke noget av snakken om «den histo
riske uret». En almindelig danske vet knapt at Grønland
nogengang har tilhørt Norge. De tror formodentlig, at det
er en arv fra Knud den stores rike. De historiske krav er
meget bra, nåar de svarer til et virkelig ønske hos befolk
ningen i det omtvistede strøk; men længer bør de neppe
drives. Alle lande undtagen kanske Estland har histo
riske krav, som vilde bringe hele verden i slagsmaal, hvis
de skulde forsøkes gjennemført. Det kan være ilde nok med
kravene efter freden i Versailles, men skal vi gaa tilbake til
tiden før Napoleonskrigene, blir det aldeles umulig. Vi har
historiske krav paa Kola-halvøen, paa Jemtland og Herje
dalen, Idre og Særna og Bohuslen; videre paa Suderøyene
og Man, Orknøyer og Shetland; de som der er mest rimelig
het i, er vore krav paa Færøyerne og Island, forsaavidt som
de er bebygget av samme folk som os. Men la os ikke
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
