Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Bjerknes.
at tjene penger ved, i motsætning til opdagerne som sjel
den eller aldrig faar sin løn i den form.
Det blir for langt herefter at følge utviklingen i detalj.
Jeg skal kun gi et situationsbillede fra den internationale
elektriske utstilling i Paris i 1881, som i det ydre kom til at
markere overgangen fra videnskap til praksis. Min far var
blit opfordret til at delta i denne utstilling. Jeg fulgte ham
som hans medbjælper, og fik indtryk som jeg aldrig glemmer.
I en bok som jeg netop har utgit: «C. A. Bjerknes, hans
liv og arbeide» skriver jeg herom:
«Det var ikke saa let paa den tid at danne sig nogen
forestilling om hvad en elektrisk utstilling skulde være. Man
visste om elektriciteten som noget mystisk fra laboratorierne.
Den overførte paa uforklarlig maate signaler i telegraftraadene.
Den sensationelie amerikanske opfindelse telefonen var meget
paa tale i aviserne. Men kun meget faa hadde endnu hørt
lyden i en telefon. Det elektriske lys var kjendt siden Davys
dage, og allerede anvendt til oplysning av en gate, Avenue
de I’Opéra i Paris. Men problemet at «dele» dette lys, som
det het, saa det kunde brukes i hver mands stue, hadde
indtil da motstaat alle anstrengelser. Man hørte med skepsis
meddelelserne om at det nu skulde være lykkedes Edison og
andre. For frembringelsen av den elektriske strøm begynd te
de «magnetoelektriske» og de «dynamoelektriske» maskiner
at komme paa tale som avløsere av det gamle galvaniske
batteri. Men elektricitetsfremstilling i storindustriel stil var
endnu en fremtidsdrøm. Man undret sig derfor ikke saa
litet over dette initiativ til en almindelig international elek
trisk utstilling. Hvad verden hadde at by paa av galvano
metre, telegrafapparater, telefoner og elektriske maskiner
kunde dog ikke komme til at fylde saa mange sale. Og det
lille gulvareal som Norge hadde forlangt, skulde ikke gjøre
utstillingen meget større. Da vi med vore beskedne kasser
kom til Paris, blev vi derfor ikke litet forundret ved at erfare
at det var det store Palais de I’lndustrie som dengang stod
ved Champs Elysées som skulde anvendes til utstillingen . .»
«Endelig den 10de august foregik utstillingens høitidelige
aapning ved republikkens præsident, Jules Grevy. Støvet
hadde lagt sig, og vi kunde faa et overblik over utstillingen.
Det er neppe for meget sagt at det var et verdenshistorisk
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
