Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tykkere end denne strek —»»
puslerier.»
Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie.
øieblik. Hele det vældige lokale var fyldt med elektriske
instrumenter og maskiner. Det var elektriciteten som stod
færdig mobilisert for at marsjere ut og erobre verden.»
«Ikke mindre end 1800 hestekræfter et dengang fæno-
menalt tal var installert for at drive de nye elektriske
vidundere, dynamomaskinerne. Man saa de tre ældste origi
nalmaskiner, Pacinottis, Grammes og Siemens’, og allerede
en utallighet av varierte former. Der var likestrømsmaskiner
og vekselstrømsmaskiner. De anvendtes til elektrisk oplysning,
til galvanoplastik og elektrokemi, til kraftoverføring i forskjel
lige former. Ja ikke længe efter utstillingens aapning hadde
Siemens færdig den første elektriske sporvogn, som fragtet
utstillingsbesøkende fra Concordepladsen til Industripaladset.
Det hele palads straalte i det vidunderligste elektriske lys.
Og det var ikke bare det blændende buelys, som man kjendte
fra før. Det var glødelampen som hadde gjort sin indtræ
delse i verden. Det hadde virkelig lykkedes Edison, Swan,
Maxim at «dele» det elektriske lys. Disse smaa lamper tiltrak
sig kanske opmerksomhet mere end noget andet. Den 14de
elektriske lampe . . . Det som lyser er en traad av kul ikke
overvældende mængde passerte en forbi øinene, saa kunde
man gaa op i den fredelige «retrospektive» avdeling. Der
saaes alt man hadde kunnet samle fra de første opdageres
tid: originalmanuskripter om de elektriske fænomener av
Galvani, de selvgjorte originalinstrumenter som Volta, Ørsted,
Ampere, Faraday hadde gjort sine opdagelser med. Det var de
enkleste og beskedneste smaatterier man kunde tænke sig.
Men de dannet grundlaget for hele den revolution av viden
skapen og av verden som er forbundet med navnet elektrici
tet. Det kunde ikke andet end vække til eftertanke. Med
de beskedneste midler hadde disse videnskapsmænd arbeidet
med sine verdensfjerne problemer. Hverken de seiv eller
nogen anden kunde se noget praktisk nyttig eller noget for
dagen rentebærende i disse videnskabelige kuriositeter. Først
den rentes-rente som kom de følgende slegtled tilgode viste
verden den virkelige værdi av disse verdensfjerne smaa-
«Og hadde man saa set sig træt paa alt det nye, som i
august skrev jeg hjem : « Jeg har idag seet Edisons
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
