Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Nyquist: Essay over Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nyquist.
han sig som regel lede av sin hjerne, ikke av sine følelser.
Der laa altid en viss klok beregning til grund for hans hand
linger, men nåar han g jennem beregning engang var kommet
til det resultat at der burde handles, var han heller ikke ængste
lig for hensynsløst og hurtig at gripe ind.
Den av hans handlinger som har været mest kritisert
og er utlagt som utslag av grusomhet er hans fengsling og
skytning av hertugen av Enghien. Dette var efter manges op
fatning et uklokt skridt og skadet Napoleon meget i det al
mindelige omdømme. Men heller ikke denne hans handling
synes at være diktert av trang til grusomhet, men alene av
trang til at verne om konstitutionen.
Denne sak, som Napoleons person i det hele tat, maa be
dømmes med dåtidens forhold for øie og ikke ut fra et mo
derne humanitetssynspunkt.
Først maa man erindre, at man i 1804 det aar hertugen
av Enghien blev skutt endnu hadde revolutionens rædsler
i friskt minde. Drapet av et menneske var dengang ikke nogen
usedvanlig företeelse det hørte nærmest til dagens orden.
Og nåar man ser paa forholdenes utvikling nu i Rusland,
hvor man endog oplever, at den godmodige russiske bonde
kan hengi sig til rent dyriske grusomheter, forstaar man hvor
let menneskenaturen kan tillempes efter forholdene. Georges
Cadoudal hadde desuten under forhørene med rene ord er
klært, at han kun hadde utført hvad de franske prinser hadde
opfordret ham til. Det skulde da ikke synes saa fjernt at
slutte, at Cadoudals attentat paa Napoleon stod i nær forbin
delse med hertugen av Enghien, seiv om det ikke var lykke
des at paaføre denne noget bestemt.
Napoleon mente nu at her burde konstateres et eksempel,
og et faktum var det at der blev ro efter hertugens død.
Skal man bedømme denne handling, maa det gjøres
ut fra rene statshensyn det blir noget lignende som Cæsars
mord paa Pompejus, og ingen har dog vovet at forringe
Cæsars storhet av den grund. Fra et rent humanitært stand
punkt kan man naturligvis vanskelig indse berettigelsen av
slike statshandlinger, men der har nu hittil ialfald hersket
mere brutale moralbegreper for stater end for individer,
og ut fra dette synspunkt maa ogsaa statsmanden Napoleon
dømmes.
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
