Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Nyquist: Essay over Napoleon - Napoleons forhold til sin egen familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættes.)
Johan Nyquist: Essay over Napoleon.
hende i sin optræden likeoverfor kurtisører endog med den
græske gudinde Atlanta, som danset paa roser uten at man
kunde merke sporene av hendes føtter. Dette synes jo bl. a.
at tyde paa at Pauline vistnok har været en utpræget «flirt
natur», men uten egentlig dypere seksuel eller erotisk følelse.
En forøvrig ogsaa i nutiden ikke helt ukjendt skikkelse.
Denslags væsener driller, men hengir sig sjelden helt.
Og Napoleon var vistnok som de fleste «store mænd» langt
fra blind for kvindelig skjønnet og ynde, men ikke mindst
hans store statsmandskløkt synes at være garanti nok for at han
ikke skulde utsætte sig for berettigede beskyldningerav nævnteart.
Den omstændighet at Pauline i 1810 av Napoleon for
længere tid blev bortvist fra det keiserlige hof paa grund av
sin gaminagtige optræden bak keiserinde Marie-Louises ryg
synes ogsaa at peke i samme retning.
Dette som andre ondartede rygter om Napoleon skriver
sig væsentlig fra engelske kilder, bl. a. Walter Scott, som den
gang præsterte de mest utrolige smædeskrifter om denne na
tionens store motstander.
Napoleons to øvrige søstre, Elisa og Caroline, var i mot
sætning til den utpræget feminine Pauline, av mere maskulin
natur. Begge var ærgjerrige og aldrig fornøiet, hvor rikelig
Napoleon end utstyrte deres mænd med høie stillinger og
store dotationer.
Elisa blev som bekjendt gift med den korsikanske adels
mand Bacciochi, som først blev regjerende fyrste av Piombino
og senere, da Elisa ikke var fornøiet hermed, blev storhertug
av Toscana.
Caroline blev gift med Murat, der efter en kortere tid at
ha været storhertug av Bern blev konge av Neapel.
Begge søstre holdt trofast ved sine mænd, men stod stadig
paa en meget spændt fot med Napoleon, og da hans stjerne
i 1814 var i dalende, undsaa de sig ikke for bak Napoleons
ryg at drive intriger med hans fiender. Men som heldigvis
eliers i almindelighet i livet viste det sig ogsaa denne gang,
at ordsproget «falsk slaar sin egen herre paa hals» holdt
stik. De opnaadde kun skam og skade av sine intriger.
Av Napoleons søsken var kun Josef, Jerome og Pauline
trofast mot ham i ulykkens dage. Johan Nyquist.
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
