Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. V. Syvendejunibeslutningen og folkeavstemningen 13de august
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA 1905
ERINDRINGER OG BETRAGTNINGER.
V. Syvendejunibeslutningen og folkeavstemningen
13de august
Jeg har allerede i min artikkel om Christian Michelsen i
«Samtiden» for 1925 side 405—6 paapekt hvad der virkelig
ligger i beslutningen av 7de juni 1905. Jeg har ikke set at
nogen siden har forsøkt at imøtegaa hvad der er fremholdt.
Men det ser rigtignok heller ikke ut til at man har git
mig ret.
Forholdet ligger jo dog, som jeg i min artikkel fremholdt,
ganske i dagen. Stortingsbeslutningen bygger bare paa det fak
tiske forhold, at kongen, som nu stod uten norske raadgivere
og heller ikke kunde skaffe nye, dermed var ute av funktion,
og at unionen med Sverige, som med nødvendighet förut
satte en fælles konge, derfor fra samme tid faktisk var op
løst.1 Under disse forhold var da stortinget temmelig nødt
til at skaffe landet en regjering. Og det var det og intet an
det som skedde ved syvendejunibeslutningen.
Jeg skjønner som sagt ikke at det overhodet er mulig at
1 Karakteren av de enkelte forhold som betinget syvendejunibeslutningen,
vil sees at være denne: At statsraadets medlemmer nedla sine embeder, var
utøvelse av en ret, at kongen ikke kunde faa nye raadsmedlemmer, var
et simpelt faktisk forhold, at kongen traadte ut av funktion, var en rets
følge herav, endelig var unionens opløsning en faktisk følge (en «refleks
virkning») av dette sidste.
31 Samtiden. 1926.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
