Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. V. Syvendejunibeslutningen og folkeavstemningen 13de august
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
utg. II s. 452). Allermindst kan man bestride denne ret
for en statsraad som er ute av stand til at ta ansvaret
for regentens politik. Man kan si at embedsnedlæggelsen
her skedde lovlig hurtig. Men det maa være uten betyd
ning, det var oplagt at en utsættelse seiv med meget
rummelig frist ikke vilde ha kunnet skaffe statsraaderne
avlösning.
Men var altsaa stillingen engang blit den at den kon
stitutionelle kongemagt var traadt ut av virksomhet og ikke
atter kunde komme i funktion, saa var det vel ikke «revolu
tionært» at stortinget atter skaffet landet en regjering? Hvad
andet kunde der gjøres?
Nei, jeg tror nok man faar erkjende det rigtig hvad jeg
skrev i min ovennævnte artikkel, at «unionen var under om
stændigheternes pres faktisk gaat istykker i sit svakeste led,
det som forbandt kongen med Norge».
Man skal ogsaa forgjæves søke efter noget grundlag
for den paastand at «stortinget søkte at fremstille
unionssprængningen som en følge av kong Oscars handle
maate», som Sigurd Ibsen fremstiller forholdet i sin artik
kel «Karlstad» fra 1911 («Udsyn og Indblik» s. 37). Den syns
maate som ligger til grund ogsaa for stortingets forskjellige
uttalelser, er helt motsat. Den uttrykkes bedst ved de faa ord
fra regjeringens skrivelse til kongen av 6te juni 1905: «For
hold og omstændigheter har været sterkere end den enkeltes
vilje». Paa samme maate heter det i stortingets adresse til
kongen: «Utviklingens gang, der har været mægtigere end den
enkeltes ønsker og vilje, har ført til dette resultat».
Al tale om at stortingsbeslutningen indeholdt et «traktat
brud» eller et «kontraktbrud» fra norsk side burde da nu
engang høre op. Det er meget vel forstaaelig at svenskerne,
overraskede ved begivenheternes gang og helt desorienterte
overfor hele fremgangsmaaten, av et oprigtig hjerte raste over
«traktatbruddet». Litt mere frapperende kunde det være at
Sigurd Ibsen i den nysnævnte artikkel 6 aar senere helt la
denne synsmaate til grund; men en naturlig bitterhet kunde
ogsaa her gi en viss forklaring. Men det er besynderlig at
overlæge Johan Scharffenberg endnu fornylig (i «Arbeider
bladet» for 29de december 1925) gir sig til at tale om at
452
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
