Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. V. Syvendejunibeslutningen og folkeavstemningen 13de august
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
fra frem mede korrespondenter, som netop besøkte begge
land, o. s. v. 1
Men ikke blot var der et saadant net av uofficielle kom
munikationer. Seiv den officielle boykot av vor regjering lot
sig ikke helt gjennemføre. Ganske visst kom der ikke til min
kundskap noget tilfælde hvor det lyktes vore regjeringsmyn
digheter i utlandet at faa utvirket noget som efter gjældende
bestemmeiser utkrævet diplomatisk mellemkomst, og jeg
tror ikke at noget slikt tilfælde overhodet kan ha förekommet.
Vi gjorde engang et forsøk paa at faa utlevert en norsk for
bryder som var rømt til England, men alle vore bestræbelser
mislyktes, fordi vi ikke hadde diplomatisk forbindelse. Der
imot erindrer jeg alene fra justisdepartementet (som jeg var
chef for efter 7de juni) en række tilfælde hvor frem mede
stater for at opnaa hvad de seiv ønsket, fandt at maatte
lukke øinene til for vore regjeringsmyndigheters «ulovlige»
karakter.
En amerikansk forbryder var rømt hjemmefra og blev
paagrepet i Kristianssand, samtykket til utleveringen maatte
søkes hos justisdepartementet. I en række tilfælde var det
1 Det maa i denne forbindelse være mig tillått at referere en liten
episode. Jeg hitsætter den, fordi den gir et morsomt bevis paa den overlegne
intelligens Løvland i hine tider kunde lægge for dagen. Den 12te august 1905
var Løvland blit søkt av to utenlandske journalister, og han gav os saa i re
gjeringskonferanse samme dag besked om hvad der med dem var passert. I
mine optegnelser (nedskrevet dagen efter) gives der først en kort besked om
samtalen med den første korrespondent, forsaavidt den kunde være av interesse,
og derpaa heter det: «Den anden journalist var den bekjendte korrespondent
til «Frankfurter Zeitung» Ganz, som ogsaa netop hadde været i Stockholm.
Han hadde der hat en konferanse han kunde av diskretionære hensyn
ikke si med hvem og av hvad indhold. Men L. fortalte ham dristig at det
var med prins Carl og hvad denne hadde sagt: at nordmændenes optræden
hadde været casus belli, at den var saa krænkende for den gamle konge og
for Sverige at han hadde mistillid til nordmændenes moralske karakter, at
kun anmodning fra kong Oscar og den svenske riksdag kunde bevæge ham til
at motta den norske krone, at dette imidlertid kunde være hans pligt,
og at han var saapas samvittighetsfuld, at han da kunde og skulde anskue alt
fra norsk standpunkt. Ganz var helt forbløffet og utbrøt at det nyttet ikke
ham at komme til L. med sine hemmeligheter, de norske politikere var
meget dygtigere end de svenske.» Jeg tror vi var like forbløffet som hr. Ganz,
og det hjalp ikke at L. forklarte os, hvor letvindt det hadde været for ham
at slutte sig til alt hvad han la ut med.
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
