Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rabindranath Tagore: Kjæmpens herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Samtiden. 1926.
Kjæmpcns herredømme.
mennesket og dets frembringelser, mellem dets midler og
maal, og derved frister vi mer og mer den übalanserte ydre
vældighet til at krænke det fuldkommenhetens ideal, som
skjænker os ydre og indre likevegt.
Livet har sin egen specielle tone, hvormed de omgivelser
det skaper sig skulde være i harmoni. Ellers blir det hele
som en melodi, hvis akkompagnement i et pludselig anfald
av vanvid har tat sin egen fra denne forskjellige toneart og
takt. Saaledes finder da den mand, som søker sin fuldkom
mengjørelse, støi istedenfor musik, mens selvforherligelsen
truer selvutfoldelsen til taushet.
I vor tid, da menneskesamfundet har en tendens til at
svulme op ved forvoksede organismer, kan disses vegt bare
hindre aandens modulationer. Muligens er de videnskabelig
tilpasset til et eller flere specielle formaal. Men det yderste
formaal, det fuldkomne uttryk for personligheten, er glemt,
og derved blir det mulig for mennesket at rette al sin op
merksomhet paa guldeggene og skaffe sig av med den übe
leilige fugl, som kræver opmerksomhet for sit liv. Den kniv,
som dræper den, er utsøkt virkningsfuld, den haand, som
fører kniven, er makeløst sikker, og mængden er stolt over
denne vidunderlige bedrift, over denne triumf for apparatets
virkningsfuldhet og for behændigheten hos dem, som bruker
det. Der skal mot til at avbryte denne jublende selvlyk
ønskning med spørsmaalet: «Men fuglen, da? Hvor er den
fuldendte mand, personligheten?» Slikt et spørsmaal syntes
saa forældet; bekymringen for fuglen er saa gammeldags og
sentimental; det som er saa herlig er den store kniv og den
fuldkomne teknik.
Der er en radikal forskjel mellem menneskets ærgjerrig
het og dets stræben. Vor stræben søker veksten som et hele,
den er livets egen proces, livet som har sin likevegtige for
holdsmæssighet, sin begrænsnings poesi. Ærgjerrigheten gaar
ut paa at lægge til enkeltheterne, en aritmetisk proces. I sin
griskhet efter brændsel gjør den sig ingen samvittighet av at
kvæle ilden. Vort legeme kræver klær. Men eftersom det
ikke er nogen garderobe, men en levende organisme, maa
klærne være tilstrækkelig lette og myke til at kunne følge
livets bevægelser let og ledig. Men er dragten en tung brynje,
da kan den nok tjene et specielt formaal i et enkelt tilfælde,
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
