Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rabindranath Tagore: Kjæmpens herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjæmpens herredømme.
skelige ind i en trang krok. Utenfra set frembyr det et im
ponerende syn, for organisationer kan skapes symmetriske
og nøiagtige. Man kan lage dem overnaturlig store, hvis man
bare har materiale nok, for de er glupske i sin materialhun
ger. For at tilfredsstille de stigende krav fra det militære
maskineri med sine uhyrlige proportioner trænger vi en øde
læggende sum penger. Og derfor maa vi mangedoble vore
pengelagende maskiner, som i sin tur for at kunne holde
tritt, trænger en parallel organisation av piskere og brølere
i den militære ekspansions æsel-kapridt. Vor nye ærbødig
het for multiplikationstabellens guddom tillåter os ikke at se,
at det hele er en vældig spøk djævelen seiv driver med men
neskehetens skjæbne paa sin specielle manér ved at blande
blind lidenskap og videnskabelig dygtighet sammen. Han
eksperimenterer med den nu i vore dage ved at faa folkene
til at dunke hoderne mot hverandre rent automatisk og øde
lægge levende værdier paa en farlig kynisk maate.
Vi kan ikke bevare den nødvendige likegladhet til at
more os over dette syn. For det gode eller for det onde, saa
er nu menneskeracerne kommet tæt ind paa hverandre,
og skal menneskehetens historie ende med at vise sig som en
farce, da maa vi i Indien ogsaa ta del i den om ikke som
den komiske figur, som klasker løs til høire og venstre, saa
ialfald som den anden komiker, hvis blussende kind skaffer
den underholdende lyd, nåar slagene rammer det. Fra nu
av er alle vore problemer verdensproblemer. Det er ingen
trøst for os, nåar vört eget tak staar i brand, da at kunne
si, at ilden opstod i vor gjenbos hus.
Vi er farlig nær ved at vænne os til, hvor let den rene
masses tilbedere ignorerer værdien av det menneskelige, hvor
ledes deres fortryllelse fremkalder den sørgelige sindsbeskaf
fenhet, som ofrer sin tilbedende ømhet paa automaten. De
penger, som hensynsløst sløses væk paa at frembringe og ved
likeholde den uproduktive militære dukke, maa med magt
fravristes de sultne, de syke, jorddyrkerne, som maa sælge
sine pløieokser for at yde sin tribut.
Jeg vet av erfaring, hvad vandknaphet betyr for folk,
som lever under tropernes sol, nåar drikkevandet maa fra
vristes det gjerrige mudder, nåar en tilfældig gnist lægger en
hel landsby i aske uten en draape vand i nabolaget und-
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
